Håndsoprækning

Vi tænker at det kunne være spændende, at høre om i er for eller i mod aktiv dødshjælp, for se om jeres mening ændre sig, efter i har hørt fremlæggelsen. Ved at vi gør det, kan vi se om viden om emnet, har en sammenhæng med ens mening.

Indledning

Der er en kæmpe etisk debat i Danmark om hvorvidt aktiv dødshjælp skal være lovligt. Derfor vil vi kigge lidt på de forskellige meninger og synspunkter på emnet og om hvordan en lovliggørelse ville fungere.

Vores problemformulering lyder: Hvorfor er aktiv dødshjælp en så svær debat, der aldrig dør, og hvordan vil en lovliggørelse fungere i et samfund som det danske?

Forskellige former for dødshjælp

Udover aktiv dødshjælp, er der mange andre former for dødshjælp, som vi herunder hurtigt vil beskrive:

Passiv dødshjælp - definition

Passiv dødshjælp, er undladelse, afbrydelse eller ophør af livsforlængende eller livsopretholdende medicinske behandlinger. Formålet er at fremskynde en patients død, ved at undlade eller afbryde en behandlingsform. Årsagen til at man benytter passiv dødshjælp, er en lægefaglig og en individuel vurdering til patientens/personens eget bedste, idet at kvaliteten af patientens liv er ringere end udsigten til at dø. Det kan fx være:

• Stopning af pencilinbehandling af terminalt syge
• Afbryde respiratorbehandling af en bevidstløs person
• Ikke genoplive en uafvendeligt døende person
• Stoppe med at spise og drikke

Ret og praksis i Danmark

Passiv dødshjælp er lovligt i Danmark. I følge lov Nr. 351, 1990, har man som patient ret til at blive fri for livsforlængende behandling.

Palliativ sedering - definition

Palliativ sedering er en medikamental lindring af en uafvendeligt døende person. Medikamentel behandling/lindrende er symptomlindrende, men ikke helbredende. Det kan altså bruges til at lindre en uafvendeligt døende person, hvis personen er svært lidende på grund af psykiske eller fysiske symptomer, der ikke kan lindres på anden måde. Formålet med palliativ sedering er, at lindre patientens smerte, selvom det kan bivirke patientens død.

Ret og praksis i Danmark

Palliativ sedering er lovligt i Danmark, i henhold til Lov om patienternes retsstilling paragraf 16 stk. 3.

Læge-assisteret selvmord - definition

Læge-assisteret selvmord, er når lægen hjælper patienten til at begå selvmord, ved at forsyne patienten med de påkrævede lægemiddeler, der skal til for at tage sit eget liv. Læge-assisteret selvmord sker efter patientens eget ønske.

Ret og praksis i Danmark

Læge-assisteret selvmord er ulovligt i Danmark ifølge paragraf 240 i straffeloven, men i Holland, Luxembourg og i de amerikanske stater Oregon, Washington og Montana er læge-assisteret selvmord lovligt.

Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp, også kaldet eutanasi, som har den græske betydning "god død", er en handling begået af en sygeplejerske el. læge, med det formål øjeblikkeligt at afslutte patientens liv, ved at en læge administrerer og indgiver et lægemiddel, med henblik på, at gøre patienten fri for sine lidelser. Uhelbredelige, uafvendeligt døende og lidende personer. Det der er det der er forskel på aktiv dødshjælp og andre former for dødshjælp, er intentionen bag handlingen, hvor det ved aktiv dødshjælp er lægens intention, at gøre en uhelbredelig lidende patient fri for sine lidelser.

• Eutanasi er ulovligt i Danmark, også selvom det er patientens ønske eller ej, ifølge paragraf 239 i straffeloven.
• Aktiv dødshjælp er lovligt i blandt andet Holland, Belgien, Luxemborg, Albanien, USA, Canada, Columbia og Japan. Her er ydes det alene til uhelbredeligt syge, og det sker ved en overdosis af et stærkt lægemiddel.

Selvom aktiv dødshjælp er lovligt i Holland, skal lægen have en længerevarende relation med patienten. Det vil sige, at det ikke er muligt på udenlandske patienter, at modtage aktiv dødshjælp i Holland.

Aktiv dødshjælp er ikke lovligt i Schweiz, men det er assisteret selvmord. Det er det eneste land i verden, hvor udlændinge kan modtage assistere selvmord.

Aktiv dødshjælps historie

Aktiv dødshjælp er kendt helt tilbage i romertiden. Den gang var det acceptabelt af visse af oldtidens grækere og romere, her i blandt den græske filosof Sokrates, der begik selvmord 399 år f.Kr. Andre mente derimod at det var forkert, såsom den græske læge Hippokrates (460-377 f.Kr.) der i en ed forklarer:

"man skal sætte det som er godt for patienten, højere end det, som er godt for lægen. Dog med lægens opgave med at bevare liv"

Tanker og meninger om dødshjælp, blev i mange århundreder domineret af verdens store, organiserede religioner: Kristendommen, jødedommen og islam. Disse 3 religioner regnede menneskets liv som helligt, og forbød både selvmord og dødshjælp. Holland var det første land i verden til at lovliggøre aktiv dødshjælp i 2001, samt assisteret selvmord, som stadig har det i dag. Den første stat i verden der først lovliggjorde aktiv dødshjælp, var staten Northern Territory i Australien. Det var året 1996, men efter kun 4 behandlinger, blev det igen afskaffet i 1998

Aktiv dødshjælp i praksis, og selvmordsturister

Hvis en dansker vil benytte sig af aktiv dødshjælp, ville det være oplagt at tage til et af de lande, hvor aktiv dødshjælp er lovligt. Der er i øjeblikket ikke noget land, hvor aktiv dødshjælp er lovligt, der modtager udlændinge. Derfor er det oplagt at tage til Schweiz, hvor assisteret selvmord er lovligt.

I dette eksempel vælger vi så at tage til Schweiz, hvor aktiv dødshjælp har været lovligt siden 1942. Vi tager til Schweiz med foreningen Dignitas, som tager imod udlændinge, der ønsker at dø. Dette kaldes for selvmordsturisme, og er når udlændinge rejser til et andet land, for at benytte sig af aktiv dødshjælp.

Selve selvomordet foregår på Dignitas' klinik syd for Zürich. Inden selvmordet, skal patienten skrive under på, at det sker under egen vilje.

Først får patienten udleveret et medikament der bedøver mavesækken, så patienten ikke kaster op. Omtrent et kvarter senere, vil patienten få udleveret en deciliter vand, hvori der er opløst 15 milligram sodium pentobarbital.

Under forløbet vil Dignitas filme det hele, og patienten vil flere gange blive mindet om, at medicinen er dødelig. Dette gøres så det kan bevises overfor myndighederne, at dødshjælpen er sket efter egen vilje.

Hvis du som i dette eksempel vælger Dignitas' klinik, vil det koste dig 110.000kr, Dette er med flybilletter, hotelophold for dig og 2 andre medrejsende, og selve behandlingen for dig.

Er det rimeligt at nogen lande har det, mens andre ikke har det?

Man kan sige at det er op til det enkelte land at lovliggøre det. Dog kan man argumentere for, at det er stressende og udmattende for den døende patient, at skulle rejse fra sit hjemland, til et land hvor aktiv dødshjælp er lovligt, for at benytte sig af det.

Hvorfor er det lovligt i nogen lande?

I flere af de lande hvor aktiv dødshjælp er lovliggjort, diskuteres det stadig på højt plan, om hvorvidt aktiv dødshjælp skal være lovligt. Gentagne gange hører man argumentet om den så åbne debat, der var nødvendig for at sætte fokus på det. Flere eksperter påpeger at hvis aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark, kræver det en mere åbne debat, hvor folk som læger tør at stå frem og fortælle deres mening.

Hospice

Flok der er i den gruppe der kunne modtager aktiv dødshjælp, ville det danmark være oplagt at tage på hospice.

Et hospice er en institution for uhelbredeligt syge og døende patienter. Der er det en mulighed at modtage palliativ sedering eller passiv dødshjælp.

Et hospice læner sig på en måde op ad et plejehjem. Dog er der merefokus på omsorg og livskvalitet samt den enkelte beboer på et hospice.

En værdig død

En værdig død, er en dansk forening, der blev stiftet d. 15. maj 2001. Foreningen er blevet brugt meget i den offentlige debat, og foreningens formål er at påvirke debatten og på samme tid vejlede og oplyse om aktiv dødshjælp, så det bliver socialt, politisk og etisk accepteret.

Desuden hjælper og rådgiver de danskere, der gerne vil benytte sig af aktiv dødshjælp, så det sker på en ordentlig måde.

Pentobarbital

Pentobarbital er det mest brugte middel inden for aktiv dødshjælp. Formlen hedder C11H18N2O3. Under indtagelsen skal et sundhedspersonale være til stede, for at alt går som planlagt, der har været tilfælder hvor patienten har ligget 15 minutter efterfølgende og haft voldsomme åndedrætsproblemer, da indtagelsen skete uden opsyn fra sundhedsvæsenet. Indtages stoffet rigtigt vil virkningen fremstå kort, effektiv og smertefri. få sekunder efter indtagelse af mellem 12 og 15 milligram falder patienten i søvn, efterfølgende lammer pentobarbital hjernens kommunikations evne. Det vil sige at hjernen ikke er i stand til at sende signaler til hjertet og derfor stopper hjertet med at slå. Man kan sige at hjernen bliver lammet, og det gør også at lungerne ikke modtager noget signal fra hjernen, som gør at man stopper med at trække vejret.

Pentobarbital kan købes under navnet Nembutal. Lande som Mexico og Peru har ikke stram regulering af salget, butikker med produkter til dyrlæger kan derfor sælge det, så længe det er til brug af husdyr. Men ifølge amerikanske undersøgelser viser det sig at sælgerne ikke er omhyggelige med at stille spørgsmål, hvis vestlige turister betaler kontant og medbringer et billede af præparatet...

Synspunkter, meninger og en debat der aldrig dør

Iben & Nanette

I løbet af ugen interviewede vi Iben Honoré der er praktiserende læge og Nanette Quistorff, der arbejder som afdelingssygeplejerske på Lukas-hus, et børnehospice. vi stillede dem en række spørgsmål omkring emnet, såsom er du personligt for eller imod brugen af aktiv dødshjælp? Til dette svarede begge parter nej, og det støtter op om etik.dks undersøgelse der viser at det kun er de færreste læger der mener aktiv dødshjælp bør lovliggøres.

Nanette fortæller at de færreste mennesker kender deres egen smertetærskel og understreger i samtalen:

"vi kender simpelthen ikke os selv, før vi står i en given situation, så vi kan ikke sige at vi ikke ønsker Aktiv dødshjælp, for vi ved ikke hvad vi ønsker når det gælder"

Jane & Birger

Dr2 lavede i 2014 en dokumentar om aktiv dødshjælp, hvor vi møder Jane og Birger, som begge lider af ALS.

ALS er kort for Amyotrofisk lateral sklerose, som er en sjælden motorisk nervecellesygdom. Sygdommen medfører et nedbrud af nerveceller, og det vil sige, at den ALS-ramte til sidst ender med at være lam i hele kroppen.

Jane valgte da aktiv dødshjælp ikke er lovligt i Danmark, at tage til Schweiz for at benytte sig af assisteret selvmord. Nogen af hendes argumenter for, at modtage aktiv dødshjælp var, at man ikke dræbte en person, men gav en person fred for sine lidelser. Hun pointerer flere gange, at hun rigtig gerne vil have fred, og er uforstående overfor, at aktiv dødshjælp ikke er lovligt i Danmark, når det er et valg der træffes af den enkelte.

Birger derimod mener at man ikke fjerner lidelsen ved at fjerne den lidende. Birger kæmper til det sidste, og er meget langt henne i sygdommen, og mener at man skal være glad for det liv man har.

Vores mening

Nicklas : Jeg mener, at aktiv dødshjælp, burde være lovligt i Danmark, da det er et valg en enkelte syge træffer. På samme tid mener jeg også, at der burde være nogen stramme retningslinjer om hvem der skulle kunne benytte sig af det, og hvordan det skulle foregå. Derudover bevirker mange af de andre former for dødshjælp også døden.

Maja : Jeg mener at aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark. Mange folk lider unødigt, og derfor vil jeg gå så langt at sige at folk selv skal kunne bestemme hvornår og hvordan de vil ende deres liv.

Kaja : Folks tolkering af en værdig død er vidt forskellige på flere måder, og aktiv dødshjælp kan i nogen tilfælde virke af en lidt letter vej end f.eks. passiv dødshjælp. Jeg mener personligt, at det ikke bør lovliggøres mens andre former for dødshjælp (f.eks. Palleativ sedering) er en mulighed. Jeg kan forstille mig at aktiv dødshjælp gør det letter for syge mennersker at blive presset til uovervejede beslutninger.

Sarah : Jeg mener at aktiv dødshjælp skal være lovligt i Danmark. Igennem hele vores liv har vi selv taget vores egne beslutninger, men når vi skal herfra må vi pludselig ikke selv bestemme noget overhovedet. De fleste er så syge at de ikke kan rejse til et andet land og få aktiv dødshjælp, så ville det være nemmere hvis man kunne få det gjort her i Danmark. Mange lider uden de kan få gjort noget ved det og det er jo ikke okay når os der fx har kræft, hurtigt kan få gjort noget ved vores sygdom...

Det politiske syn på aktiv dødshjælp

179 politikere er blevet spurgt: Bør aktiv dødshjælp lovliggøres?

Derudover blev de også blevet spurgt om, om assisteret selvmord burde lovliggøres?

Her kan man se hvad Folketinget mener om aktiv dødshjælp:

En udtalelse fra Sophie Løhde, Venstre lyder:

"Livet er fyldt med lidelser for både børn og voksne. Det er et grundvilkår. Hvis vi forsøger at bygge en verden, hvor der ikke må være lidelser, begynder vi at fjerne os fra noget, der er en naturlig del af livet"

Men hvad mener danskerne om aktiv dødshjælp?

Selvom om der er stor enighed hos politikerne om, at aktiv dødshjælp ikke skal lovliggøres, er størstedelen af danskerne for at aktiv dødshjælp skal lovliggøres. Etik.dk har lavet en undersøgelse med 1010 deltagene om danskernes meninger, det vil vi nu vise med grafik herunder.

Via denne undersøgelse kan man altså se at danskerne er for aktiv dødshjælp, og det synes vi er besynderligt, når politikerne hovedsagligt er imod, og det er ulovligt. Vi tror også det der er med til at gøre det til så svær en debat, da der er så mange meninger og synspunkter på det.

Etisk råd

Aktiv dødshjælp er et stort etisk dilemma, der bliver diskuteret på højt plan. Derfor har vi taget kontakt til etisk råd, og hørt hvad de har at sige om aktiv dødshjælp.

Størstedelen af det Etiske råd er overordnet set i mod aktiv dødshjælp. De forklarer:

"Vi er alle sammen imod en ændring i loven. Der bør være fokus på på en styrkelse af hjælpen i livet indtil døden med udgangspunkt i patientens situation"

Dog mener nogen få af etisk råds medlemmer dette:

"I undtagelsestilfælde kan det være menneskeligt påkrævet at udføre aktiv dødshjælp, men efter medlemmernes opfattelse retfærdiggør disse sjældne tilfælde ikke en ændring af loven"

2 medlemmer af etisk råd mener at det i nogen tilfælde kan være etisk acceptabelt, og er mulige tilhængere af en lovændring. De forklarer:

"Hvis patienten selv ønsker dette og er udsat for ubærlige lidelser, som en optimal palliativ indsats hverken på kort eller langt sigt kan reducere til et acceptabelt niveau, kan aktiv dødshjælp være etisk acceptabelt. På samme tid lægger vi stor vægt på, at lovændringen ikke må få væsentlige konsekvenser for læge-patient-forholdet eller omfanget"

Udover deres mening om aktiv dødshjælp, har vi spurgt dem om en række andre spørgsmål, såsom:

Hvad der ville ske, hvis aktiv dødshjælp blev lovligt i Danmark?

"Mange hævder, at når man først lovliggør aktiv dødshjælp, fører det til en proces, hvor flere og flere faktisk får udført aktiv dødshjælp – og hvor flere og flere får ret til at få aktiv dødshjælp"

Efter at aktiv dødshjælp blev lovligt i Holland, begyndte antallet af folk der modtog aktiv dødshjælp at stige. Dette er en af de ting man snakker om kunne ske, hvis aktiv dødshjælp blev lovligt i Danmark.

Derudover kan det diskuteres om læge-patient forholdet vil ændre sig.

"Hvis læger skal til at udføre aktiv dødshjælp og altså ikke længere kun skal forsøge at helbrede patienten – vil patienterne så fortsat have tillid til lægerne? Nogle er også bekymrede for, om muligheden for aktiv dødshjælp kan medføre, at døende patienter i det lange løb vil få mindre omsorg (de kan jo blive slået ihjel i stedet) og at respekten for menneskelivet vil blive udhulet"

Som det er lige nu, er det lægens opgave, at forsøge at helbrede patienten så godt som muligt. Det ville det stadigvæk være, men nogen er bekymrede for, om det stadig vil være det der er i højsædet, når der ligepludselig er en anden mulighed.

De forklarer, at disse ting kun er ting, der kan diskuteres, og at det mere eller mindre gætværk, da man ikke ka være sikker på, hvad der vil ændre sig ved en lovliggørelse.

Burde det ikke være op til en selv, om man vil dø?

''Det helt klart er et af de tunge argumenter for en lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Til udførelsen af aktiv dødshjælp skal der være en anden person til stede, og hvis det i dette tilfælde er en læge, bliver det ligepludseligt en slags samfundsmæssig opgave''

Det de pointere her er altså, at det er et rigtig godt argument for det, men i det der er en læge der skal hjælpe til med det, er der noget andet. Altså lægerne vil blive tvunget til at skulle udføre det, og det gør det til en samfundsmæssig opgave.

Er det etisk korrekt at lade døende mennesker lide i stedet for at lade dem dø i fred?

Tilhængerne af aktiv dødshjælp sammenligner aktiv dødshjælp med aflivning af lidende dyr og bruger sammenligningen til at argumentere for, at vi skal lovliggøre aktiv dødshjælp – vi skal ikke behandle mennesker dårligere end dyr. Vi synes jo, det er rigtigst at aflive et lidende dyr, hvorfor så ikke også et lidende menneske? Modstanderne peger derimod på en række forskelle mellem de to situationer fx: Vi kan smertebehandle patienter meget effektivt, så de ikke behøver at have ubærlige lidelser, så mange ressourcer vil vi ikke bruge på at bekæmpe dyrs lidelser

Hvor langt syntes I, man skal gå, for at lindre en uhelbredelig syg eller en patient med en ubærlig lidelse?

"Man kan formodentlig i stort set alle tilfælde smertelindre en patient, så han eller hun ikke udsættes for helt ubærlige, fysiske lidelser. Dette er for mange af modstandere af at lovliggøre aktiv dødshjælp en væsentlig begrundelse for deres opfattelse. Dertil kommer, at en patient i næsten alle tilfælde kan frabede sig at blive behandlet eller forlange, at en allerede igangsat behandling standses. Man behøver altså ikke blive holdt "kunstigt" i live, fordi sygehusene har alle mulige avancerede behandlingsmuligheder"

Det de siger er altså, at man kan smertelindre en patient i alle tilfælde, og det er et af de tunge argumenter for, at aktiv dødshjælp skal være ulovligt. De kommer også ind på det med, at man som patient fx, kan fravælge at blive holdt kunstigt i live.

Kristendommen, Islam og aktiv dødshjælp

For at forstå debatten om aktiv dødshjælp, er det vigtigt, at kende de forskellige meninger og synspunkter. Derfor vi vil fortælle lidt om de to største religioners syn på aktiv dødshjælp.

Kristendommen

Man kan sige at aktiv dødshjælp er forbudt i kristendommen. Hvis man kigger på de 10 bud, lyder det 5 bud. Du må ikke slå ihjel.

Derudover mener 3 ud af 4 præster, at aktiv dødshjælp ikke skal lovliggøres. De mener at livet er ukrænkeligt, og det er ikke op til os at gøre os til herre over livet.

I den kristne tro er det aldrig ok at tage liv fordi det er Gud, der er Herre over livet.

"Men det er vel aldrig ok, at tage liv uanset om man er kristen eller ej. Verden ville være et forfærdeligt sted, hvis vi bare kunne skalte og valte med livet som vi vil, men nogen gange er omstændighederne sådan, at man kan føle døden som en befrielse. Så ondt kan livet gøre."

Charlotte ustrup, Ølstykke kirke.

Islam

I islam er aktiv dødshjælp forbudt. Alle islamiske lærde er enige om, at en handling der fremskyder døden, eller en handling man selv foretager, og som fremskynder dødsøjeblikket, er at betragte som selvmord. I begge tilfælde er aktiv dødshjælp ikke tilladt i islam.

I islamisk litteratur er det et eksempel, hvor en af profeterne var såret, og ikke kunne udholde smerten. Han vælger at stikke en kniven i hånden, og dør til sidst af blodtab.

Til dette siger Allah:

"Min tjener fremskyndte sin død; Jeg har forbudt ham Paradis."

(Bukhari, 3276; Muslim, 113)

Konklusion

Hvorfor er aktiv dødshjælp en så svær debat, der aldrig dør, og hvordan vil en lovliggørelse fungere i et samfund som det danske?

Det der gør aktiv dødshjælp til så svær en debat, er at alle har hver sin mening. Efter en uges arbejde med emnet, er vi kommet frem til, at det er det der gør at debatten er så svær, og at den aldrig dør. Vi har kigget på det danske samfund, religionerne, faggrupperne og undersøgt hvordan de står. Ved at vi har sat os ind i alt dette, kan vi konkludere, at det der skaber debatten, er at alle mener noget forskelligt. Kigger vi på det danske samfundet er ca 3 ud 4 for aktiv dødshjælp, kigger vi på folketinget, er car 3 ud af 4 imod. Kigger vi på lægerne kan man se, at der en kæmpe uenighed, og hvordan skal en læge kunne tage et andet menneskes liv, uden selv at kunne stå inde for det.

Det der også er med til at skabe debatten, er hvordan aktiv dødshjælp skulle fungere i det danske samfund. Det er noget man ikke endeligt kan komme med en konklusion på. Det er et samfundsmæssigt spørgsmål, der er mange synspunkter på. Hvis aktiv dødshjælp skulle lovliggøres, skal der selvfølgelig udarbejdes en lovgivning herom. Det er her der kommer mange problemstillinger og ikke mindst etiske spørgsmål ind i billedet. Hvem skal give sprøjten? Hvem beslutter når et liv ikke er værd at leve mere? Kan man forlange at nogen mennesker, fx læger, skal slå andre ihjel, og hvem kan modtage aktiv dødshjælp?. Listen er lange og et rigtigt svar findes ikke. Man kunne forstille sig, at en lovliggørelse i Danmark kunne læne sig op af den hollandske, rent lovmæssigt, men det er et spørgsmål der ikke har et endeligt svar.