De fleste hundeførere, debutanter som erfarne, ryster en smule på hånden, når et prestigefyldt forbundsmesterskab er på spil – sådan skal det også være!
Tekst og foto: Thomas Lindy Nissen
Danmarks Jægerforbunds forbundsmesterskab i udvidet apportering 2019 løb af stablen 24. august under en bagende sol. Mesterskabet blev afviklet i regi af kreds 7 på 14 naturskønne hektarer rundt om et dejligt klubhus hos Lammefjordens Jagtforening. Foreningens frivillige havde brugt megen tid og energi på at få en rigtig fin bane op at stå, og man havde bl.a. pumpet vand fra kanalerne i halvandet døgn inden prøven for at få fyldt søen helt op ved vandapporteringsposten.
Sindig hundefører
- Vi ønsker at bevare spændingen til det sidste, og derfor får ingen oplyst deres point, før vi er færdige, sagde prøveleder Kresten Henriksen bl.a. under morgenparolen. Han sluttede med en humoristisk påmindelse til deltagerne om, at ingen denne dag var forpligtet ud over egne evner, hverken dommere, deltagere eller hunde.
Blandt de tre første hunde til start på hårvildtposten blev de to diskvalificeret, mens den sidste ikke klarede sig videre godt. Vildtudlægger på denne post Nikoline Andersen kunne fortælle, at hun som tilskuer, havde fornemmet en del nervøsitet blandt de tre første. Med fjerde deltager på denne post, 70-årige Svend Erik Sørensen og hans syv år gamle kleiner münsterländeren Løvmosen's Dexter, ændrede dette billede sig totalt. Ekvipagen blev de første der scorede makspoint på hårvildtbanen. Selv om ekvipagen herfra i øvrigt klarede sig fint gennem mesterskabet, rakte indsatsen ikke helt, da fuglene på vandapporteringsbanen ikke blev samlet i rigtig rækkefølge.
- Vi deltager selvfølgelig ikke for at få trukket point fra, men hunde er altså dyr og meget kan gå galt, konstaterede den sindige hundemand med rolig stemme senere.
Kilderen i maven
Det er velkendt at nervøsitet går direkte fra hundeførerens centralnervesystem ud gennem linen og ind i hundens dressur. Således også for den lokale 26-årige Pernille Legind, der helt klart kunne mærke nervøsiteten presse sig på, og hvordan den påvirkede præstationen hos kleiner münsterländeren Münsterdalen Epic.
- Nej, det synes jeg ikke, det gjorde, lød svaret prompte på spørgsmålet om, hvorvidt hun syntes vandapporteringen gik godt.
- Det giver altså lidt nerver, at der er publikum på, og så er der er en helt bestemt ånd over at deltage ved et FM, hvor der er gjort så meget ud af det. Alvoren er stor og det giver lidt nerver, fortsatte hun.
Specielt på hårvildt gjorde ekvipagen det godt, men så holdt nerverne heller ikke længere og Legind måtte se sig diskvalificeret ved fuglevildtbanen.
Som debutant ved et FM, er det klart, at man har lidt sommerfugle i maven, inden signalpistolerne knalder og publikums øjne vendes mod ens hund og person. Men også hos de fleste af de erfarne hundeførere kan spændingen mærkes, og for mange deltagere er det en nødvendighed med denne spænding for at yde det maksimale.
Vild med vand
- Man skulle næsten tro, den havde vandskræk, sagde en blandt publikum, da Torben Aagaard Pedersen sendte sin labrador retriever Miska Lord Rocky 2 på markeringen ved vandapportering. Kommentaren var nu ment humoristisk, idet få hunde som Pedersens havde samme eksplosive og flyvende start, når de blev sendt.
- Jeg er nu ikke rigtig tilhænger af det lange, hurtige spring ud i vandet, idet det kan være farligt i forhold til eks. grene under vandet og lignende, sagde den erfarne hundefører efter en fejlfri præstation på posten.
- Det er bare svært at lære hunden fra det, når først den er begyndt på det, fortsatte han.
På spørgsmålet om, hvorvidt der stadig er nerver på, når man har nået det erfaringsniveau, Pedersen har, svarede den 65-årige hundefører:
- Jeg apporterer på jagter omkring 80 gange om året og har haft hund de sidste 30 år, også har jeg deltaget ved omkring 20 forbundsmesterskaber, men alligevel er der lidt sommerfugle i maven, og de skal være der, for at vi yder det bedste.
- Vil du have den til at lave siddende aflevering for kameraet? spurgte Søren Nielsen, senere da ruhåren Fredskovs Mckinsey kom ud med kanin på hårvildtsposten.
Det kostede lidt sekunder, men ved manøvren demonstrerede han samtidig, at han havde 100 procent styr på hunden.
- Jeg er så gammel, at jeg prøver at smile hele tiden, sagde den 70-årige hundefører, da jeg senere mødte ham på fuglevildtbanen. Og der var noget at smile over, for også her var det gået godt og de to første poster var således begge gået lige efter bogen.
Med maksimumpoint ankom han og hunden – der er en af fire i familiens eje – til vandapporteringsbanen. Nielsen havde inden posten løftet sløret for, at hunden måske ville få lidt problemer med at svømme helt til enden af den lange sø, uden at gå på land.
- På det punkt er den bare for klog, sagde han med et smil på læben inden posten, og det viste sig, at han fik ret. På trods af den erfarne førers ellers gode humør, var smilet desværre falmet en smule efter, hvad der endte med at blive en diskvalifikation.
De bedste på dagen
Efter pointene var lagt sammen, stod det klart, at blot to ekvipager havde opnået maksimumpoint: Mads Bjerremand med labrador retrieveren Balder, som blev 1. vinder samt Torben Aagaard Pedersen med labrador retrieveren Miska Lord Rocky 2, som blev 2. vinder. 3. vinder på dagen blev ruhåret hønsehund Alf ført af Steen Toulov Pedersen.
- Ved udtagelsen til FM smed jeg seks point på fuglevildtposten og regnede således ikke med at skulle deltage her. Men jeg fik alligevel muligheden, på hvad der må være et wild cart, for jeg fik først tilbuddet for en uge siden. Og selv om der var lidt debutantnerver, er jeg godt nok glad for, at jeg takkede ja, og tog turen herover, sagde vinderen efter præmieoverrækkelsen.
På hårvildtapporteringsbanen blev det prøvens vel nok mindste hund, den engelske springer spaniel Karups Becka ført af Per Andersen, der tog titlen som bedste hund.
- Vi tog tid undervejs og den samlede rent på 2 minutter og 21 sekunder og det uden at lave et eneste grebsskifte på, hverken den tunge ræv eller den lette kanin, sagde dommerne under præmieoverrækkelsen.
På fuglevildtbanen gik titlen som bedste hund på dagen, til en hund – der ifølge dommerne – fik de andre hunde til at blegne, en hund der var en ren fornøjelse at se på og som har et kæmpe format. Titlen gik til labrador retrieveren Batmoors' Red Trixy, som blev rigtig flot ført af Klaus Kruse.
På vandapporteringen, som måske nok var lidt sværere end dommerne havde forventet, klarede fem af feltets hunde sig igennem med fuldt hus. Her lagde man blandt andet vægt på, om fuglene blev bragt hjem over vand eller land, med vand som det fortrukne. Af de fem hunde præsterede Gundesbøl's Bubber ført af Gustav Schneider at bringe fuglene hjem over vand alle gange, hvilket bl.a. dannede grundlag for tildeling af bedste hund på banen.
Slutteligt takkede dommerne for en vel tilrettelagt prøve og en fænomenal service og hjælpsomhed, som lokalforeningens frivillige havde ydet dem i de mange varme timer. Og det bør også her nævnes, at der dagen igennem blev givet mange rosende ord til banen, de smukke omgivelser og det faktum, at de tre baner lå ved lige ved siden af hinanden og således var med til at gøre dagen til en fantastisk helhedsoplevelse.
