Vi ved det jo godt. Danskerne er storforbrugere af mad, tøj, elektronik, benzin og andre forbrugsgoder. Havde hele jordens befolkning samme forbrug som os, ville vi have brug for 4 (fire!) jordkloder. Vi er nødt til at geare ned og blive mere bæredygtige. Og det var temaet for årets velbesøgte konference.
få nye venner!
Forandringen starter hos os selv, mente weekendens første oplægsholder, forfatter, filminstruktør og foredragsholder Anders Morgenthaler. Ifølge egne ord havde han været "en aktivist og selvoptaget, tosset kunstner med hovedet oppe i røven". Han fløj til Los Angeles hver anden måned, da hans tegneserier blev en international succes.
Men så fik han børn og blev bekymret: Vi voksne har jo et ansvar for den klode, vi giver videre til næste generation. Anders blev vegetar. Han holdt op med at flyve. Og han søgte meningsfyldte fællesskaber.
"Mit gode råd er: Få nye venner. Bliv en del af en flok, der vil skabe forandring. Fællesskab omkring forandring er det eneste, der virker."
QUIZ 1
Hvor stort et areal anvendes på verdensplan til foder i forbindelse med produktion af kød?
Se svaret længere nede.
Andelsgaarde
Et af de bæredygtige fællesskaber, Anders Morgenthaler selv er blevet medlem af, er Andelsgaarde, der er inspireret af den mere end 100 år gamle andelsbevægelse. Det er en forening, der opkøber gårde og omlægger dem til at være økologiske og mere bæredygtige landbrug. Målet er, at CO2-aftrykket fra Andelsgaarde skal være neutralt, men allerhelst negativt.
Halm bliver det nye sort
Personligt kan vi sikkert alle gøre lidt mere for klodens overlevelse. Som almene beboere generelt er vi dog allerede et stykke nede ad den bæredygtige vej. Typisk bor vi på mindre plads end fx parcelhusejerne. Og så er vi gode til at være nytænkende i by- og boligudviklingen.
I følge Eva Ravnborg, landedirektør hos Henning Larsen Architects, kommer vi dog til at arbejde med helt nye - eller rettere gamle - materialer.
Byggeriet står for 39 % af verdens CO2 udledning, heraf kommer ca. 1/4 fra byggematerialer. Men hvor en bolig i et traditionelt betonbyggeri udleder 10 kg CO2 pr. kvadratmeter, kan man med materialer som træ, ler og halm reducere det til 3,5 kg.
Eva havde tre anbefalinger:
- Driv den bæredygtige udvikling ved at fortætte og ombygge eksisterende bygninger, når vi skal bygge nyt. Vi skal være flere mennesker på færre kvadratmeter.
- Øg biodiversiteten på de grønne områder.
- Styrk fællesskaber ved at åbne dem for andre.
Affaldsrummet som forsamlingshus
Et skur er ikke bare et skur. Et skur kan være en smuk bygning, der både kan bruges til affald og fastelavnsfester samtidigt med, at det forskønner udearealerne og giver lyst til ophold. Kort sagt et forsamlingshus. Og så kan det være opført af gamle terrassebrædder.
Niels Jakubiak Andersen fra firmaet Næste kunne vise os de fedeste skure af genbrugstræ, som flere steder er supplement til eller erstatning for fællesrum - det tager kun 10 minutter at køre fx containere udenfor og sætte borde op.
Er du blevet træt? Nej, vel? Ellers er det også ok at læse videre i morgen. Historien løber ingen vegne - den bor på kabnyt.dk.
Konferencen varede to dage og var fuld af spændende input. Og selvom deltagerne havde stor lyst til at debattere, havde også de brug for pauser undervejs.
Forbrug under forandring
Vi er midt i den største omlægning af vores kostvaner i fredstid. 15-35 % af befolkningen spiser ofte vegetarisk. Mælk erstattes af plantedrikke. Salget af plastikposer i COOP's butikker er faldet markant. Økologi er blevet dagligvarer i indkøbsvognen - i hvert fald i hovedstadsområdet.
Ovenstående fakta kom fra Signe D. Frese, ansvarlighedsdirektør hos COOP. Hun kunne også fortælle, at COOP i samarbejde med Hedeselskabet planter 1.000 hektar Folkeskov rundt om i Danmark som en del af bestræbelserne på at blive klimapositiv i 2030 .
Fremtidens boligliv
Mange boliger er livsstilsboliger. Boligen er stedet for udlevelse af drømme. Det er her, vi viser, hvem vi er, konstaterede Mette Mechlenborg, forsker ved BUILD, Aalborg Universitet.
Men kernefamilien er til gengæld ikke længere den største målgruppe, vi skal bygge til. Seniorer og enlige med børn udgør tilsammen de to store befolkningsgrupper, vi skal have 'top of mind', når vi opfører nye boliger. Mette fortalte om 5 nye megatrends i fremtidens boligbehov.
5 Megatrends
- Seniorerne er den største gruppe på boligmarkedet. Mange bor alene i store huse. De efterlyser nye boligformer og gerne i bofællesskaber.
- De mange nye familietyper (37 i alt i følge Danmarks Statistik) giver nye boligbehov. I 1960 bestod 60 % af alle danske husstande af mor, far og børn. I dag er tallet 20 %. Vores ensartede boligområder skal gentænkes, og der skal være tilbud til alle livssituationer.
- Vi ønsker mere fællesskab i hverdagen. Generationshuse, bofællesskaber, nye minisamfund.
- Vi stiller større krav til omgivelserne - ikke kun til selve boligen. Der skal være plads til fritidsaktiviteter og oplevelser.
- Bæredygtighed, bæredygtighed, bæredygtighed. Næste generation af forbrugere er Greta Thunbergs!
Hvor skal bænken stå?
Fra helikopterperspektivet til det nære. Det der bogstaveligt talt er lige uden for din dør. Her er Niels Bjørn, bystrategisk rådgiver, ekspert:
"Forskning viser, at det fysiske miljø kan være medvirkende årsag til DEPRESSIONER OG ANGST"
Den gode nyhed er, at der er - også relativt enkle - muligheder for at skabe gode uderum, tæt på boligerne. Uderum der fremmer trivslen og glæden ved boligområdet. Efter Niels' oplæg, kunne du høre deltagerne gå rundt og snakke om 'bænke', 'zoner' og 'hegn'. For det er netop greb, der kan forandre et utrygt, øde område.
Lidt Om bænke og zoner
At skabe opholdsmuligheder på fællesarealerne er en rigtig god idé. Det er rart at kunne sidde udenfor, og hvor flere mennesker opholder sig, er der ofte trygt. Men hvilken af bænkene herover vil du helst sidde på?
Når man sidder i et (ude)rum, vil man gerne føle sig tryg, helt bogstaveligt have noget i ryggen - fx en væg eller hæk - og ikke føle, at alle kan stå i deres bolig og holde øje med dig. En bænk på det rigtige sted kan skabe liv og tryghed - også selvom den er primitiv.
Generelt kan man sige, at de store, åbne plæner er rigtigt gode, hvis du kan li' at spille fodbold. Til ophold har du brug for mindre rum, der samtidigt kan være med til at skabe overgang fra den private zone til det offentlige rum, som Niels' illustration herunder viser. Det vil ofte skabe liv i området.
Bæredygtighed er også at passe på det, vi har
Weekendens sidste oplæg kom fra KAB's udviklingsdirektør, Rolf Andersson, der fortalte om fire bæredygtige byggeprojekter fra sin tid i den almene sektor - så det vil sige siden 1988, hvor Rolf som nyslået arkitekt startede i Boligselskabet AKB. Men først et par grundlæggende betragtninger om bæredygtighed:
- Vi skal passe på det byggeri, vi allerede har.
- Vi skal genbruge bygninger, hvor den oprindelige indretning ikke længere er relevant.
- Vi skal bruge træ, når vi bygger nyt.
- Vi skal sørge for boliger med et lavt energiforbrug, der er lette at drifte.
- Vi skal sørge for, at de sociale rammer er så gode, at vi trives.
4 gode eksempler fra en lang karriere
1. en renovering der tilførte ny værdi
Øverst t.v. Boligafdelingen Stjernen på Frederiksberg, der oprindeligt havde triste betonfacader, blev i 1993-95 renoveret, fik lukkede altaner og tegl på den nederste del af facaden. Tæt byggeri i 9 etager fra 70'erne lyder ikke som beskrivelsen af drømmeboligen. Men Stjernen er utrolig populær (postnummer 2000 har måske også en betydning).
2. Ny funktion i tidligere station
Øverst t.h. Nyborg Station, der blev ombygget til seniorboliger i 2001. Godt eksempel på at bruge en bygning, der har mistet sit formål, til noget nyt.
3. Lavenergi boliger
Nederst t.v. Danmarkshusene i Rødovre, opført i 2011. Rækkerne krummer svagt, hvilket giver gode uderum. Derudover er det en AlmenBolig+ afdeling med meget lavt energiforbrug.
4. Nye fællesskaber
Nederst t.h. Den Røde Tråd i Roskilde det første eksempel på 'Generationernes Byhus'. Her bor unge studerende, børnefamilier og seniorer sammen. På hver sin etage, men de deler fælleslokalerne stuetagen. Og netop placeringen i stueetagen er med til at skabe liv i området lige omkring bygningen.
Farvel fra direktøren
Det var Rolfs sidste oplæg i KAB-Fællesskabet - i hvert fald som direktør. Efter 19 år i KAB (de 15 som først bygge- siden udviklingsdirektør) trapper Rolf ned og bliver seniorkonsulent fra 1. januar. Der blev sagt tak for indsatsen med stående applaus fra salen.
Her er der også kun tilbage at sige tak. Tak til aktive og diskussionslystne deltagere, tak til jer, der har læst med og oven i købet er nået helt til slutningen af historien. Og ikke mindst tak til alle for at være en uundværlig del af KAB-Fællesskabet.
quiz svar
- Hvor stort et areal anvendes på verdensplan til foder til produktion af kød? Et areal svarende til både Nord- og Sydamerika.
- Hvor meget rent træ, der potentielt kunne blive nye bygninger, bliver årligt til affald? 200.000 ton.
- Hvor stor en %del af boligkøberne i 2017 var over 60 år? 14 %.
ROLF ANDERSSON: DEN VIGTIGSTE INGREDIENS I BÆREDYGTIGT BYGGERI ER AT SKABE HUSE, VI KAN LIDE, OG SOM BIDRAGER TIL LIVSGLÆDE OG TRIVSEL.
Credits:
Jesper Blæsild, Niels Bjørn, Rolf Andersson, Marianne Svolgaard, Hanne Paludan, Thomas Brolyng