På en bakketop i hjertet af Tasiilaq og med udsigt til Blomsterdalen ligger et arkitekttegnet hus. Det markerer sig tydeligt i bybilledet med en spids på taget, der strækker sig højere og mere dramatisk mod himlen end de andre grønlandske huse, men med sine varme træfarver byder indenfor. Tre østgrønlandske unge piger står i vinduet på første sal og sludrer grinende med vinduet på klem. Det er ikke et helt almindeligt hus, men Tasiilaqs nye ungdomskulturhus Igdlo. Idéerne og ønskerne kommer fra de unge selv: ’Et sted at være uden alkohol, hvor vi kan slappe af og lave kunsthåndværk, danse og spille og bare være sammen.’ Mange unge i Tasiilaq mistrives, mangler overskud og fællesskaber. Fritidsliv er en nøglen til at skabe forandring og forbedre unges trivsel og mentale sundhed.
Trommedans, tupilakudskæring, klædedragtsyning, byg selv havakajak og hundeslæde, madlavning, shellac-kunst og kortspil. Aktiviteterne er alsidige og betydningen for de unges trivsel stor.
”En tryg og inkluderende ramme giver de unge livskvalitet og indhold i hverdagen. Flere går ikke i skole, har ikke noget arbejde, og de kan ikke rejse ud. Så fritidsaktivitet kan faktisk give de unge og meget udsatte unge et formål i livet. Kulturhuset er designet, så det føles hjemligt og trygt,” siger Jakob Færch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.
60 pct. af unge grønlændere gennemfører ikke folkeskolens afgangseksamen. Huset giver de unge mulighed for at få succes med andre kreative aktiviteter.
”I ungdomskulturhus kommer man og får et basalt minimumsfællesskab. Det har man ikke haft mulighed for på samme måde før i Tasiilaq. Så det er virkelig et sted, som kan binde byen og de unge sammen og transformere det at have det rigtig svært, men også bygge bro med de unges kompetencer til andre områder i fremtiden,” siger Jakob Færch.
Kommuneqarfik Sermersooq har ansat tre ressourcestærke folk til aktiviteten i huset – en tidligere politimand, en håndværker og lærer. En frivilliggruppe hjælper til med den daglige drift af huset.
Ser man på idrætsvanerne i Grønland, er der mange, som falder uden for idrætslivet. Hvis man ikke kan spille fodbold eller håndbold, er mulighederne for fritid i dagligdagen få. Idrætshallen er typisk ikke designet til at hænge ud i, og idrætshallen er ofte lukket, når der ikke er planlagt aktivitet. Ungdomskulturhuset tilbyder dem, som ikke er en del af idrætslivet, en vej ind i fritidslivet.
”Her har du noget, som ikke har med idræt at gøre, men bare det at mødes, være sammen, drikke en kop te og spille et spil. Med det pædagogiske personale kan de unge arbejde med deres identitet og kulturarv – hvem er jeg som menneske? Det er jo ikke ligefrem det, man snakker om, når man skal ind og træne håndbold på semi-eliteplan i håndboldklubben,” forklarer Jakob Færch.
Fritidsliv er afgørende for unges trivsel
Den østgrønlandske kommune er hårdest ramt i Grønland. Op mod 50 pct. har været udsat for et seksuelt overgreb, inden de fylder 18 år, og unge finder selvmord som løsning på håbløsheden og mismodet. En tredjedel af de unge har oplevet selvmord på nært hold og har mistet en søster, bror eller kæreste. Fritidsliv er afgørende for at forbedre unges mentale sundhed og trivsel. Det viser tal fra en undersøgelse af unges trivsel og helbred blandt 15-34 årige fra 2021. Grønlands Politi peger i en rapport for Tasiilaq på fritidstilbud som et vigtigt led i forebyggende arbejde mod seksualforbrydelser blandt unge.
Han forklarer, at de lægger mange kræfter i at skabe tillid de unge og være ydmyge i deres tilgang, så de unge føler sig på lige fod med de voksne.
”En af vores største udfordringer er, at de unge i Tasiilaq er mere lukkede i forhold til europæiske lande og vestkysten. De har svært ved at sætte ambitioner for sig selv, har behov for styring og en hjælpende hånd. Gennem dialog eller et håndværksmæssigt projekt, viser vi de unge, at de faktisk har nogle færdigheder, de bare en gang imellem glemmer, de har,” siger Hans Poul Andersen.
At de unge i Tasiilaq trods svære kår har ambitioner for deres fritidsliv, er ungdomskulturhuset et resultat af. I 18 måneder har de selv været med til at udvikle huset, som beviser deres drømme. Det er sket via kreative foto- og skriveworkshops.
Netop den tætte involvering af de unge i processen er ifølge Jakob Færch årsagen til husets succes:
”Danske idrætsmodeller er jo rullet ud i Grønland, men man ofte har man slet ikke haft blik for de lokales ønsker, drømme og tanker, når der tidligere er udviklet fritidsfaciliteter i Grønland. Vi skal virkelig være fintfølende i den proces, tålmodige og tilpasse metoderne. Den lokale forankring og stemme er sindssygt vigtig,” siger Jakob Færch og understreger nødvendigheden af at forstå de enestående kulturhistoriske fritidsaktiviteter i Grønland.
Kulturhusets fremtid kræver et bredt udbud af aktiviteter
”Det er vigtigt at få hele paletten af aktiviteter i spil og skabe variation. Det kræver udstyr, tid og forskellige tilbud i programmet. Billedet fra idrætten, hvor det kun er håndbold eller fodbold, der foregår i idrætshallen, er karikeret, men man skal i stedet for invitere og introducere nye aktiviteter i kulturhuset i dialog med de unge,” siger Jakob Færch.
Ambitionen blandt husets tre ansatte er, at det skal være et ungdomskulturhus drevet af unge. De har igangsat et nyt projekt og købt to slædehunde til kulturhuset. Det skal lære de unge at bygge slæder, seler og huse til hundene, som er en iboende del af den østgrønlandske kultur i Tasiilaq.
”De unge er rigtig gode til at sige, hvad de vil lave. Vi har jo også haft fitness hver dag med de unge. Det var deres egen ide. Det giver dem noget at stå op til – især for dem, der ikke er i skole eller har arbejde. Det giver en fast rytme i dagligdagen, og det skal de jo lære, hvis de skal have arbejde i fremtiden,” siger Hans Poul Andersen.
Kulturhus er springbræt til erhverv
De kulturelle aktiviteter kan give de unge mod, men også ballast til uddannelse og job. Mange af de østgrønlandske aktiviteter i huset handler om at lære, udvikle og forstå kulturen i Grønland. En opgørelse over de unge i ungdomskulturhusets frivilliggruppe viser, at 7 ud af 15 efter et år enten er startet på uddannelse, har fået arbejde eller går på det grønlandske gymnasie GUX.
”Vi har generelt mange ambitioner om at uddanne de unge – vi har skaffet metal til at lave harpunspyd. Mange af dem ser jo fangerkulturen som en levevej. Det er også planen, at de skal lære lidt om motorer. Sammen tager vi ud og finder en gammel motor, og så kan vi splitte den ad og lære lidt om, hvordan sådan en motor ser ud,” siger Hans Poul Andersen.
I en lille by som Tasiilaq, hvor erhvervene er få, er man nødt til at været selvhjulpen.
”Vi har jo ikke alverdens værksteder med mekanikere, så rigtig meget klarer vi selv,” siger Hans Poul og tilføjer, at de i fremtiden drømmer om en havkajakuddannelse for de unge til turismeerhverv.
Faktaboks
- Huset stod færdigt i september 2021.
- Åbningstiden er fra 13 til 22.00 i hverdagen og 15-24 i weekenden med voksne til stede.
- 20-50 unge bruger huset hver dag
- Projektet er tegnet af den danske arkitekt Sophus Søbye Arkitekter i samarbejde med den grønlandske tegnestue Titarneq.
- Idéen til huset er opstået af projektet ’Fremtiden tilhører os’ med Anette Molbech som projektleder og støttet af Bikubenfonden.
- Det er et samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden og Kommuneqarfik Sermersooq med bidrag fra 15. Juni Fonden og Kraemers Grønlandsfond.
- Lokale og Anlægsfonden har bevilliget 4 millioner ud af den samlede anlægssum på 10 millioner.
Tekst: Anna Rex Wittig, faglig formidler i Lokale og Anlægsfonden.
Fotos: Rune Øe, Rasmus Poulsen, Anette Molbech og Anna Rex.