Skuespillere er konstant på jagt efter nye roller og nye veje at ‘sælge sig selv’ på — Anne Bergfeld og Kenneth Matthes tog fat i mig med en idé, de havde vendt sammen: Om vi kunne lave et photoshoot inspireret af den ikoniske ‘graphic novel’-serie, SIN CITY, som ikke mindst Robert Rodriguez sammen med skaberen Frank Miller har virkeliggjort på film i samme stramme grafiske, dystre univers med blandt andet Bruce Willis og Mickey Rourke.
‘Oh, sugar, you just gone and done the dumbest thing in your whole life’
‘I don't know why you died, Goldie. I don't know why and I don't know how, I never even met you before tonight. But you were a friend and more when I needed one. And when I find out who did it, it won't be quick and quiet like it was with you. It'll be loud and nasty. My kind of kill. And when his eyes go dead the hell I send him to will seem like heaven after what I've done to him. I love you, Goldie.’
Anne Bergfeld er Sydslesviger, født i Flensborg men har boet mest af hendes liv i Danmark. Hun blev færdiguddannet som skuespillerinde i København i 2013. Hun har medvirket i mange kortfilm både bi- og hovedroller, samt reklamefilm og tv-serier. Hun er dog nok mest kendt fra serien “Badehotellet”. Hun har haft hovedroller i to spillefilm. Den ene “Finale” (kan ses på blockbuster) er en gyser, der har vundet flere priser, i kategorierne som bedste film indenfor melior genren og som bedste skuespillerinde på flere filmfestivaler. Den anden film hvor hun har hovedrolle er en Colombiansk produktion og er noget vi kan se frem til at se …
Kenneth Matthes er vokset op i en arbejderfamilie i Gladsaxe, og han har tidligere arbejdet som tatovør og spillet musik, men er uddannet indenfor den grafiske branche som offset-trykker. Skuespil kom som et tilfælde til ham for ca. fire år siden, da han medvirkede sammen med sin kone, Tina i tv-programmet ‘Panik før lukketid’, som handler om overgangsalder. Instruktøren mente, at Kenneth havde en skuespiller gemt i sig så han tog hende på ordet og tog ud på optagelser som statist og derefter tog det fart. Det har givet ham en masse roller, både bi- og hovedroller i diverse kortfilm og nu også med en agent som mener, at han har talentet til at slå igennem — selv om Kenneth ikke har nogen form for uddannelse eller kurser! Så at være autodidakt kan også være vejen frem.
Tryk for at se større og ubeskåret. Stor tak til Makeup artist Michelle Breinholt Olsen som med sikker hånd fik tilføjet ikke kun makeup og fjerbesatte øjenvipper men også farvede kontaktlinser!
Michelle Breinholt Olsen
Michelle Breinholt Olsen har altid tegnet og malet, og altid vidst hun skulle lave noget kreativt når hun blev voksen, men hun vidste ikke helt hvad. Derfor har hun både været tatovør, fotograf og taget en bachelor i tekstil design før hun i 2019 dimitterede som makeupartist fra Art of Style and Makeup. Siden har Michelle været makeup artist og sfx makeup artist på mange produktioner, hvoraf kan nævnes blandt andet ‘Borgen’, ‘Larger than Life’, ‘Urørlig’ og mange, mange flere. Michelle er især glad for det dystre, og elsker når hun får udfordrende opgaver som kræver forberedelse og teknisk kunnen.
Andre photoshoots med skuespiller Kenneth Matthes: som pelsklædt viking med skarpe(!) økser, som Obi-Wan Kenobi i Star Wars tribute, som rockstar og endelig shootout i Kødbyen med skuespiller Rudi Køhnke.
Kamera: Samsung Galaxy S21 Ultra, editeret på iPad mini 6 med Snapseed via Google auto sync.
Lokation: Restaurant Maven, København.
Andre, som har valgt at opdatere deres profil med en kant:
I sidste ende er vi alle afhængige af at fremstå som interessante personer — om vi søger en rolle, en kæreste, en forretningspartner, investorer, flere kunder, læsere, lyttere, medlemmer osv. — og oftest er det vores digitale fremtræden, der er det afgørende for videre kontakt og udvikling.
Jeg hjælper dig med af finde din signatur, fremelske og forstærke dig, så du bliver interessant og bliver husket.