Loading

Arkitekttegnet kulturhus løfter fritidsbyggeri i Grønland til nye højder Det arktiske klima i Grønland er vanskeligt at bygge i. Men Tasiilaq er med et nyt ungdomskulturhus blevet forgangsbillede på et bæredygtigt og arkitektonisk byggeri, der vinder kæmpe indpas blandt de unge.

I den østgrønlandske by Tasiilaq har et arkitekttegnet hus slået dørene op for byens unge. Huset er bygget til at modstå det arktiske klima og den kraftige storm ’piteraq’, der blæser op mod 50 og 80 meter i sekundet fra Indlandsisen ned over de østgrønlandske kyster. I Grønland er fritidsbyggeri ofte standardiserede idrætshaller og forsamlingshuse. Men nu har østgrønlandske Kommuneqarfik Sermersooq bygget et af de første bud på et moderne ungdomskulturhus i Grønland. Danske og grønlandske fagfolk har samarbejdet tæt for at løfte niveauet i grønlandsk fritidsbyggeri på de arktiske kanter. Den danske arkitekt Sophus Søbye har designet et bæredygtigt og lokalt forankret hus, som med sine funktioner lever op til de unges drømme.

Et bæredygtigt hus designet til det arktiske klima
Sophus Søbye har sammen med den grønlandske tegnestue Titarneq sat de arkitektoniske streger til huset. Det har været i fokus at bygge bæredygtigt.
”Jeg kan godt lide at se lidt bredt på bæredygtighed. Og det arktiske klima vejer tungt. Vi har tænkt bæredygtigt i forhold til at sikre, at husets holdbarhed er lang. Men bæredygtighed er jo også, at det er æstetisk pænt og giver en eller anden form for velvære for folk, og så skal man passe på ikke at bygge for stort,” siger Sophus Søbye.
Huset er bygget med DC-elementer for at undgå skimmelsvamp, som er en udfordring i Grønland. Særligt designede skodder på vinduerne er med til at redde vinduerne fra piteraqen.

”Solceller og græs på taget er bare ikke særlig oplagt. For eksempel kunne det have været fedt at bruge sten fra Grønland, men de har ikke adgang til forarbejdede sten og træmaterialer. Materialeniveauet er utroligt lavt. Så meget lå ikke lige til højrebenet,” siger Sophus Søbye.

Arkitektur der matcher lokale behov

Huset løser et meget stærkt lokalt behov blandt byens unge for et trygt mødested med plads til fællesskab og østgrønlandsk kultur.

Varme farver, fleksible funktioner og god akustik understøtter, at huset er et rart mødested.

”De unge snakkede meget om et sted, de kunne hænge ud og hygge sig i, men også at der var højt til loftet, var vigtigt for mange af dem – så de ikke følte, de sad i et lille, klemt hus,” siger Sophus Søbye.

Tasiilaq har i forvejen et forsamlingshus uden vinduer og en idrætshal fra 70’erne, hvor de sociale muligheder er få, og aktiviteterne er begrænsede. Det var derfor vigtigt, at kulturhuset kunne noget andet og mere.
”Arkitektonisk kvalitet er ikke bare form og farver. Det handler rigtig meget om funktion. Hvordan kan man understøtte et behov og få skabt et rum med de muligheder, der er brug for? Rum, lys og udsigt gør bare noget ved folk,” siger Sophus Søbye.

Sophus Søbye har med inspiration i de spejder- og kulturhuse, han har tegnet i Danmark, designet huset i Tasiilaq, så man kan se hinanden og via fleksible rum og skydedøre kan skabe små nicher. Køkkenet har en central placering og funktion og åbner sig mod resten af huset. På en hems kan man trække sig tilbage og nyde udsigten til byen og Blomsterdalen i Tasiilaq. Husets tag ender i en spids som de fleste andre huse i Grønland for at undgå sne, men har et to-sides-fald, som adskiller sig fra de klassiske sadeltage og minder om en bjergtop.

”Der er rigtig meget fokus på drama og ikoniske bygninger i arkitekturen. Det har jeg ikke noget imod som princip, men det var vigtigt, at ungdomskulturhuset ikke kom til at larme for meget og blev et fremmedelement. Men det skal stadigvæk vise, der er en fremtid,” siger Sophus Søbye.

Vanskelig byggeproces i arktiske forhold

Kulturhuset i Tasiilaq er et godt eksempel på, at man kan løfte funktion og arkitektur i en grønlandsk fritidsfacilitet markant, men det arktiske klima har udfordret byggeprocessen. En kran løb løbsk og væltede det næsten færdige hus, og piteraqen hærgede det. Den oprindelige plan om at genbruge fundamentet fra et tidligere hus på grunden, måtte Sophus Søbye også justere til.
”Jeg kunne se, det tidligere hus var fuldstændig inficeret af svamp. Der var min anbefaling, at det simpelthen ikke kunne betale sig at bygge videre på. Så vi blev enige om at gemme den beton, der ikke var inficeret, og det gav os en frihed til at designe noget, som var mere tidssvarende.”
Det oprindelige hus på grunden, hvor Igdlo i dag er opført.

Huset er tegnet ud fra en ambition om at skabe et byggeri, som markerer sig, men er muligt at bygge under de arktiske forhold. Dialogen med den Grønlandske tegnestue Titarneq har været afgørende.

”Det er vigtigt at lytte til input fra de lokale aktører. Jeg skal jo for eksempel ikke foreslå en eller anden træsort bare, fordi jeg synes farven er flot. Jeg har ikke bygget med DC-elementer før, men det har de i Grønland. Det kan bygges på kort tid. Og det er jo smart, fordi man har et relativt kort vindue at bygge i,” forklarer Sophus Søbye.

Projektet løser et særligt lokalt behov

Kulturhuset er socialt bæredygtigt. Efter tæt samarbejde i seks år med en driftig kommune, danske og lokale fagfolk og nu tre ansatte i huset er det forankret lokalt. Husets succes blev Sophus Søbye bekræftet i, da han var i Tasiilaq til indvielse i september 2021.

”Da vi var der og gik forbi om aftenen, oplevede vi, de unge har taget huset til sig. Det var rørende at se. De ønskede sig et kulturhus, og det var så tydeligt, de har brug for et sted at være. Det her hus dækker jo sammenlignet med Danmark et helt andet behov. For nogle kan det være livsændrende i den by i fremtiden, fordi der er heftige sociale udfordringer i Tasiilaq. Og det er jo det, arkitekturen også kan. Der er lagt blod, sved og tårer i det her byggeri. Mange andre haller i Grønland er standardbyggeri og billigt halkonceptlignende byggeri,” siger Sophus Søbye.
Madlavning i køkkenet er én af de aktiviteter, som har vist sig at løse et langt større behov end i danske fritidsfaciliteter. Flere unge har kun lært at lave kopnudler derhjemme og får i ungdomshuset et fællesskab via maden.

Lokalt ejerskab kræver en indsats

Huset er blevet til i et samarbejde med de unge. Sophus Søbye rejste til Tasiilaq, inden han gik i gang med at tegne projektet for at se grunden og lave workshops med de unge.

”Hvis du ikke får folk med og får ejerskab til projektet, så bliver det et fremmedlegeme, som bare popper op. Det er vigtigt at få de unge i tale og få en fornemmelse for stedet – hvordan det ser ud, så man ikke bare kommer som sådan en eller anden ufo fra Danmark,” siger Sophus Søbye.

Han forklarer vigtigheden af, at han som arkitekt ikke kom med en færdig løsning. De lavede moodboards og havde oprindeligt besluttet, at de unge skulle lave modeller af huset. Det viste sig at blive alt for kompliceret, fordi det danske sprog ikke er integreret i Østgrønland. I stedet fortalte de unge via digte og billeder, hvad de brændte for.

”Jeg prøvede at holde det ikke-løsningorienteret – jeg ved jo godt, hvilke størrelser og rum, der skal til, men det var vigtigt at forstå sammenhængen og de unges primære ønsker. Det var ikke blevet det samme projekt, hvis vi ikke havde været i Tasiilaq og snakke med de unge,” siger Sophus Søbye.

Faktaboks

  • Huset er 280 kvm inklusive terrasse.
  • Der bor 2.000 i Tasiilaq.
  • Pris: 10.000.000 kroner.
  • Bygget af: DC-elementer, beklædt med træ.
  • DC-elementer er et uorganisk materiale, som ikke rådner. Det bruges til bl.a. køle- og fryserum og er velegnet til byggeprojekter i arktisk klima.
  • Etager: Underetage, stueetage, 1. sal (hems).
  • Huset har køkken, flere opholdsrum, hems, toiletter, kontor og et værksted i underetagen.
  • For 14-34-årige unge.
  • Østgrønlandsk madkultur, dans, hjemmelavede harpunspyd, isfiskeri og hundeslædeture er en del af programmet i huset.
  • Udviklet og støtte af Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq, ’Fremtiden tilhører os’, 15. Juni Fonden og Kraemers Grønlandsfond.
  • Huset er tegnet af Sophus Søbye Arkitekter i samarbejde med den Grønlandske tegnestue Titarneq.
  • Ingeniør Rambøll Grønland.

Tekst: Anna Rex Wittig, faglig formidler, Lokale og Anlægsfonden

Fotos: Rune Øe, Rasmus Poulsen, Anette Molbech og Anna Rex.

Created By
Anna Rex Wittig
Appreciate