Loading

Glædelig 18. december Nye udsigter

Dalum Kirke får ny nabo

Fotos: Hanne Kaarsted og Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Tekst af Hanne Kaarsted

Dalum Kirkes gamle nabo. Billedet er taget i 1950

Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Det er ikke nissen, der hamrer og banker ved naboen, så julefreden har svært ved at indfinde sig. Det er MT Højgaard, der bygger en hel ny bydel få meter fra vor gamle - meget gamle - smukke kirke.

Jerslev Stilladsservice, der har renoveret kirkens tag i nogle uger, stillede sit stillads til rådighed for disse fotos.

Foto af byggegrunden bag kirken 2020

Foto: Hanne Kaarsted

Dalum Papirfabrik bliver en hel ny bydel i 2022. Når den står færdig, vil her være bygget ikke mindre end 400 boliger på i alt 45.000 kvadratmeter - rækkehuse, lejligheder, seniorbofællesskab, en dagligvarebutik samt nogle af Odenses smukkeste grønne områder i baghaven.

De første indflyttere i den ny bydel bliver beboerne i seniorbofællesskabet. De kan så handle i Netto, der kommer til at ligge i de såkaldte shedhuse ud til Dalumvej - det er dem med de skrå tage.

De fremtidige beboere i den ny bydel vil få adresse på gader som Papirmester Allé, Hollænderen, Klippesalen, Kulturaksen, Sorteringssalen, Vandmynten, Nøkkerosen og Valsen.

Dalum Papirfabrik fungerede i 138 år frem til 2012, da sidste papirarbejder blev sendt hjem. Da fabrikken blev grundlagt i 1874 lå den langt ude på landet, men da havde Dalum Kirke allerede ligget her i flere hundrede år.

I 1990 blev Dalum Papirfabrik overtaget af den svenske papirkoncern Stora, og fra 2007 var ejeren franske Arowiggins. Da fabrikken lukkede overtog Energi Fyn kraftværket, der stadig fungerer som sådan.

Foto af byggegrunden hvor papirfabrikken lå 2020.

Foto: Hanne Kaarsted

Foto af Annekset bag kirken set fra kirkens tag 2020.

Foto: Hanne Kaarsted

Foto af præstegården set fra kirkens tag 2020.

Foto: Hanne Kaarsted

Created By
Dalum Kirke
Appreciate

Credits:

Hanne Kaarsted og Dalum-Hjallese Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Anchor link copied.