Støvet storvildtjagt Menneskets trang til at ændre naturens gang har mange steder på kloden ændret store økosystemer. Da man i første halvdel af 1800-tallet introducerede asiatiske vandbøfler i det australske Northern Territory, introducerede man samtidigt en række udfordringer for områdets oprindelige natur – men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
De ser den fra køretøjet. Vandbøflen står i venstre side af det støvede kørespor og er måske allerede opmærksom på, at noget ikke er, som det bør være. Alligevel holder den gamle tyr med den imponerende gråsorte krop sin position, han kender sin styrke og lader sig ikke kyse. Det fine støv rejser sig omkring støvlerne for hvert skridt, jægeren tager. Med en patron i kammeret, riflen i klarposition og et overbevist blik i øjnene nærmer han sig bøflen, prøver at finde et hul gennem de mange grene, i hvilket han kan afgive sit skud. Så tager fanden pludselig ved kæmpen, som vælger flugten. På sin vej passerer tyren det åbne kørespor, og jægeren sætter et skud ind på skulderen af den. Bøflen tegner overhovedet ikke på træfferen, men forsætter i fuld fart ind i tættere bush. Da dyret er ramt med første skud, vælger jægeren, på trods af at kuglen måske vil ramme grene eller stammer, alligevel at følge op med skud nummer to – og bøflen vælter i et voldsomt styrt, den er bragt til standsning!
I tidsrummet mellem 1825 og 1843 udsatte man omkring 80 bøfler på øen Melville og halvøen Cobourg Peninsula i det nordlige Australien. De blev udsat som kødressourcer for nybyggerne i det afsidesliggende Northern Territory. Bosættelserne blev imidlertid forladt i 1949, og dermed blev bøflerne overladt til deres egen skæbne. Dette resulterede i, at de spredte sig ud gennem områdets nordlige flodsletter. I 1980’erne var der således omkring 350.000 vildtlevende vandbøfler i Northern Territory. For at forhindre spredning af husdyrsygdommene brucellose og tuberkulose, der også kan smitte mennesker, iværksatte myndighederne op gennem 1980’erne og 1990’erne en afskydningskampagne, der betød, at bestanden af bøfler blev reduceret dramatisk. Siden er den dog igen vokset og blev i 2008 vurderet til at være på 150.000 dyr.
Bøffeljagten i Australien er således ikke alene bæredygtig, det er også for hver bøffel, der afskydes, en gevinst forden oprindelige natur. Men områderne er enorme, og det kræves stor indsats af både jæger og outfitter, når en bøffelskal nedlægges. Northern Territory byder ofte på ekstreme varmegrader og kombineret med, at asiatisk vandbøffel generelt foretrækker at leve i sumpe eller på flodsletter, hvor de har let adgang til mad og vand, er det selvsagt i disse områder, dyrene skal findes. I flere dage har jægerne således kørt mellem store vandhuller og minimale sump- og mudderhuller eller pürschet den ene kilometer efter den anden op og ned langs lavvandede floder og bifloder.
Jagtområdet ligger lidt inde i landet mod syd, og her er meget tørt, hvorfor mange bøfler i år med begrænset nedbør vil dø. Det til trods vil en del dyr alligevel klare sig ved at trække til de nordlige flodsletter, for efterfølgende igen i gode perioder med megen regn at spredes i området. Med en maksimal levealder på 20 år for en vildtlevende bøffel og med fraværet af egentlige naturlige fjender – ud over krokodiller og dingoer, der kan tage mindre kalve – kan arten således formere sig næsten ubegrænset.
Naturkatastrofe
Jægeren løber frem mod bøflen for at komme så tæt på, at han kan afgive et evt. fangstskud uden at ramme træer eller grene. Pludselig rejser dyret sig igen og står lidt og svajer på usikre ben, inden det finder balancen. Jægeren stopper øjeblikkeligt op og gør sig klar til den endelige konfrontation. Bøflen har drejet hovedet en anelse, den ved præcis, hvor jægeren befindersig, og afstanden er kort. Bøffeljægeren er fuldt koncentreret, da han nærmersig bøflen med yderligere et par skridt. Han har et fast greb om både skæfte og kolbe, fingeren er på sikringen og blikket fæstnet på bøflen. Haner klar til på et splitsekund at skuldre riflen, låse trådkorset på det ikke helt ufarlige stykke vildt og afslutte situationen.
Trods beslutsomheden er der respekt at spore i ansigtsudtrykket på jægeren, for med en kropsvægt på helt op til 1.200 kilo er en vandbøffel uden at overdrive at betragte som decideret storvildt. En streg i sandet er trukket, den endelige kulmination på jagten forestående, jagtens ultimative afslutning lige om hjørnet – jægeren tager et skridt til højre og har nu frit skud til kæmpen gennem bushens krat. Bøflen tager et enkelt skridt mod højre og blotter nu en fri skulder. Jægeren krummer fingeren, ser kæmpen falde og de mange kilo muskelmasse vælte rundt. Minutter senere kan han tage sit trofæ i nærmere øjesyn.
30 kg føde dagligt
En stor bøffeltyr kan spise omkring 30 kilo planteføde hver eneste dag. Med det in mente forstår man, at arten kan være en økonomisk bet for kvægfarmere såvel som en konkurrent i forhold til den sparsomme føde for den oprindelige fauna i tørkeperioder. Ud over det er bøflernes veksler og sølepladser med til at skabe erosion. Dybe veksler i terrænet kan omdirigere vand, således at ferskvand forurenes med saltvand med efterfølgende katastrofale konsekvenser for fisk, fugle, plante- og andet dyreliv. Hjemmehørende arter som eksempelvis krokodille, barramundi, sumpskilpadde og magpiegæs har i stor stil mistet deres levesteder og mærket konsekvensen af de mange bøfler. Vildtlevende vandbøfler har således været en miljøkatastrofe af dimensioner i vådområderne i den øverste del af Northern Territory. Dette ændrer dog ikke det faktum, at arten ved sin tilstedeværelse giver tilrejsende jægere store kvalitative jagtoplevelser, samtidig med at den via trofæjagt tilfører økonomisk vækst til dette fjerntliggende område.
Velsmagende bøffer
Selv om man gennem udryddelseskampagner på nogle lokaliteter har prøvet at udrydde arten helt, er det pga. de store områder og det udfordrende terræn ikke muligt at opnå 100 % succes med dette. Og denne forvildede tambøffel har da også i mange år haft positiv effekt på forskellige former for industri. Det være sig industrier, der profiterer ved forarbejdning af kød til husdyrfoder, skind og horn eller ved eksport af levende dyr, ligesom jagtguider for trofæjægere her kan finde en levevej. Samtidig har nogle aboriginersamfund opnået tilladelse til at bibeholde bøfler i bushen som en ressource til brug i husholdningen, ligesom egentlige husdyrstammer af opdrættede bøfler også er i vækst. På denne jagt er jægerne faktisk over 100 kilometer fra noget, der minder om et frysehus. Temperaturen er over de 35 grader celsius, og dyret stort såvel som uhåndterbart. Man må omstændighederne taget i betragtning nøjes med at bjærge det kød, som kan anvendes i lejren i løbet af de næste dage. Og selv om tyren er gammel, og kødet lidt hårdt, har det en helt fantastisk og kraftig smag.
Den høje kvalitet af kødet er da også netop grunden til, at flere virksomheder har specialiseret sig i eksport af kød fra bøfler nedlagt i lettere tilgængelige områder. At alt kødet ikke kan bjærges fra dette område, kan måske betragtes som spild. Det ændrer dog ikke ved, at alternativet, hvis der ikke nedlægges bøfler her, ville betyde langt større både miljømæssige og naturetiske problemer.
De rester, der efterlades fra de af myndighederne uønskede dyr, kommer faktisk dingoen til gode – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget!
Vil du på bøffeljagt?
Denne tur var arrangeret direkte hos outfitteren på destinationen. I 2017 vil en lignende jagt koste ca. 5.000 US dollars, hvilket i skrivende stund svarer til ca. 33.000 kr. Prisen er inklusive fire dages jagt, en bøffeltyr uanset størrelse og afskydning af vildsvin m.m. Turen var arrangeret direkte hos outfitter Unique Adventures ved Hayden Potts, tlf. +61403724744.
E-mail: hayden.uniqueadventures@gmail.com. Hvis du er utryg ved selv at arrangere, kan det anbefales, at du booker gennem et jagtrejsebureau, der er registreret i Rejsegarantifonden.
Info
Forfatteren af denne artikel betalte selv for rejsen til Australien. Der blev dog givet et afslag i prisen på opholdet, som strakte sig over et par uger. Opholdet havde til formål bl.a. at producere artikler fra området, hjælpe til i lejren og opleve bushen såvel som jagten over en længere periode.
Credits:
Thomas Lindy Nissen