Loading

Lars Milbæk Rejsenørd, rejseskribent, rejseplanlægger, fik vi sagt ‘rejse’?

For rejsenørd Lars Milbæk har det meste af livet handlet om at udforske nye horisonter. Specielt de tidligere sovjetrepublikker har trukket med deres betonbrutalistiske arkitektur og stærkt sociale kultur, men da Corona-pandemien lagde en hel branche ned måtte han som så mange andre ligesindede se sig selv som arbejdssøgende — selvfølgelig gerne med noget, hvor han kan trække på sin årelange erfaring som rejsearrangør og aktiv rejsende.

I juli blev Lars’ navn trukket op af hatten som én af de tre heldige vindere til et kort signaturportrætphotoshoot. Efter vi havde vendt tanker om den historie vi ønskede at fortælle, kom vi frem til en spændende location og fik valgt props og tøj og stemning og mødtes så endelig til ‘skyderiet på skibet’. Her ser du resultatet, der skal levnegøre og fortælle om Lars, så han er mere end det ellers ganske pæne ‘pasfoto’ han hidtil havde i brug til sin LinkedIn-profil og i ansøgninger sendt håbefuldt afsted. Kan du bedre huske Lars efter disse billeder?

‘Det er menneskets natur at være nysgerrig og sulten efter nye horisonter’, siger Lars Milbæk og viser stolt den pakkede kuffert frem der samme aften skal afsted på eventyr i datterens varetægt. At vælge lufthavnen var næsten for oplagt, så vi gik i retning af en stemning a la ‘Death on the Nile’, af Agatha Christie — lidt mere fortælling end en boardingpas-kø.
Billederne skal alene fortælle en historie og gøre en kommende arbejdsgiver nysgerrig på Lars Milbæk i kampen om at komme øverst i jobansøgningsbunken.
Under vores forventningssamtale fortalte Lars at han tit lod tilfældigheder råde, når billetten skulle anskaffes. ‘Jeg tager et bind med, hvis du tager et atlas’, var mit svar. Og nej, ikke mundbind …
‘Jeg skriver også rejseberetninger, anmeldelser, vejledninger, ja, alt hvad der kan og skal skrives om når det gælder rejselivets glæder’, fortæller Lars Milbæk, og Benny pakkede så en skrivemaskine ned, der ironisk nok er af mærket ‘CORONA’!
Stor tak til ejerne af det tidligere svenske skærgårds-skib Jungfruhamn, der nu tjener som kaffeudskænkningssted i Husbådehavnen ved Skibbroen i Sydhavnen, Kahyt & Kaffe.
I og med, at vi besluttede os for at lade os inspirere af stemningen i Agatha Christie’s ‘Death on the Nile’, hvor et gammelt dampskib var kulissen, ja, så gav tøjvalget og tonen pludselig sig selv.

Jeg annoncerede i et opslag på LinkedIn, at man kunne nominere en ven, kollega eller sig selv, hvis man ønskede et ‘ansigtsløft’ i form af en mere bevidst fremtræden på sine onlineprofilbilleder og i sit C.V. i jobsøgningjagten. Efter de tre heldige vindere blev annonceret meldte to interesserede sig yderligere til at ville betale for et lignende photoshoot — så dem glæder jeg mig selvfølgelig også til at kunne løfte og vise frem. Stay tuned.

Larses profilbillede som det så ud før vores møde. Professionelt belyst, godt ansigtsudtryk, pænt, fint, roligt, neutralt — ok. Men: Når vi er i jobsøgningsmode, er der voldsom kamp om at komme bare over i bunken med ‘interessante’, hvor detaljer kan være afgørende for, om man kommer til samtale. Så fortæller billedet noget? Bliver arbejdsgiveren interesseret — kan man huske personen efter at have været 217 andre ansøgninger igennem? Dérfor gør vi noget ud af af sætte en tone, en stemning, at vise en side af personen, der gør det mere personligt, huskbart og forhåbentligt udløse en nysgerrighed og ansættelse.
Ville du kunne huske Lars Milbæk, hvis du lige havde været over tohundrede ansøgninger igennem?
Location, props, tøj, posering, vinkling … så mange virkemidler. Lars havde ‘rustikt’ med i sine stikord til hvad han værdsætter ved sine rejser i de tidligere østlande. Rust-ikk’?

Kamera: Samsung Galaxy S21 Ultra, editeret på iPad Pro med Snapseed via Google auto sync. Location: Kahyt & Kaffe, Havneholmen, København.

SE OVERSIGT

Jimmy Bagi-Pedersen vandt et gratis photoshoot. Kan du gætte hans profession?
Olivia Lind Dahl kalder sig et ‘moderne blomsterbarn’, har stærke holdninger og input til Corporate Social Responsibility og kan smække en frisk bachelor i interkulturel virksomhedskommunikation samt en kandidat i virksomhedsledelse oven i erfaringen som markedsføringsmedarbejder.
Tryk på billederne for at se større eller gå til oversigt for photoshoots

Ansøgning 1:

Ren Olsen-banden …

Jeg har lavet et Facebook-opslag om, hvordan jeg scorede min læreplads på byens eneste reklamebureau i firsernes Nakskov. I ren Olsen-banden-ånd brugte jeg et syvtommersøm, et manilla-mærke, et paprør og et frimærke med Livgardens jubilæum … klik og læs.

Hvordan kommer man øverst i bunken? Tryk på billederne for at se dem større og læs Bennys historie på Facebook-opslaget.
Jeg har 30 års erfaring med et ‘art director mindset’ — hvor det altid har handlet om at fortælle en historie, der er relevant, som rammer og omsætter.