Tidligere på året udskrev Danmarks Jægerforbund en konkurrence med det formål at finde en løsning på jægernes plastproblematik. En lang række jægere indsendte kvalificerede løsningsforslag, og efter en udvælgelsesproces blev tre initiativtagere inviteret til Jagtens Hus for at præsentere deres løsninger. Lars Nicolajsen blev efterfølgende kåret som vinder af konkurrencen og de 25.000 kroner.
Tekst, foto og video: Christian Lang Jensen
Inden for få år udfases haglskåle af plast i Danmark, hvilket kommer til at gavne havmiljøet og den fauna, som har en tilknytning til de danske farvande. Men haglpatronernes plasthylstre, som for ofte ender i havet, når de kastes ud af en halvautomat eller pumpgun, er fortsat et markant problem. Plast fra jægere er i dag den type plastaffald, som strandgæster oftest støder på, når de bevæger sig rundt langs kysterne.
Heldigvis kan den danske jægerstand nu glæde sig over, at der øjensynligt er udviklet en patronfanger, som sikrer, at plasthylsteret ikke ender i havet, når det kastes ud af våbnet. Denne patronfanger kan monteres på halvautomater såvel som pumpguns, og manden bag er den netop udlærte maskiningeniør Lars Nicolajsen.
Tre gode forslag
Da Danmarks Jægerforbund udskrev konkurrencen var det ud fra en forventning om, at der ville dukke flere gode løsningsforslag op. Derudover eksisterede der et håb om, at én af disse opfindelser ville være så gennemtænkt, at den ville kunne bidrage til at løse jægernes plastproblem.
Efterhånden som forslagene tikkede ind, indledte et kompetent dommerpanel arbejdet med at udvælge de tre bedste idéer. Det var ikke nogen nem opgave, da juryen modtog mange innovative forslag.
Den 24. juni oprandt dagen, hvor de tre konkurrencedeltagere skulle præsentere deres idéer for dommerne, og man må sige, at de tre deltagere spændte vidt i aldersmæssig forstand. Pensionisten Alfred Larsen var den ældste af de tre opfindere, men ikke desto mindre havde han sat sig for at udvikle en patronfanger, som fremtidens generationer af jægere ville kunne nyde godt af.
I den anden ende af den aldersmæssige skala befandt efterskoleeleven Jeppe Astrup Sørensen sig. Han havde af jagtunderviseren på sin efterskole fået forbud mod at anvende sin nyligt indkøbte halvautomat på grund af risikoen for, at den skulle kaste plasthylstrene i havet under strand- og havjagt. Derfor havde Jeppe Astrup Sørensen besluttet sig for at løse dette problem.
Sidste mand var den netop uddannede maskiningeniør Lars Nicolajsen. Han havde i kraft af sin viden som maskiningeniør udviklet en yderst innovativ og gennemtænkt patronfanger, som endte med at vinde juryens gunst.
Skidt i maskineriet
Alfred Larsen var første mand til at fremvise sin idé for dommerne. Over flere måneder havde han eksperimenteret med en roterende skive med seks påmonterede magneter, som på fornem vis fangede hylstrene under demonstrationen.
Dommerne var generelt meget positivt stemt over for idéen, men frygten for at den roterende skive ville kunne sætte sig fast, hvis der kom skidt eller salt ind i lejet, var medvirkende til, at idéen ikke gik hele vejen. Desuden fyldte denne anordning en del mere på våbnet end de to øvrige.
Magnetisk påvirkning af våbnet
Anden mand i ilden var den unge Jeppe Astrup Sørensen, som havde fundet på at fastmontere to kraftfulde magneter på sin halvautomat. Disse magneter havde en heldækkende gummibelægning, og dermed var der ingen risiko for, at saltvand ville kunne trænge ind og ødelægge magneterne.
Juryens bekymring i forhold til denne idé gik på, at magneterne ville komme til at påvirke mekanikken inde i våbnet og på sigt ødelægge det. Derudover fangede denne anordning ikke hylstrene så godt som de to øvrige patronfangere.
Et stort udviklingspotentiale
Sidste mand var som bekendt Lars Nicolajsen, som havde udviklet en patronfanger med åbenlyse fordele. For det første havde han i kraft af sin teoretiske viden om magnetisme formået at flytte den magnetiske påvirkning til ydersiden af sin anordning. Dermed var der ingen magnetisk påvirkning af våbnet.
Dernæst var patronfangeren forholdsvis ubetydelig af størrelse, hvorfor den på ingen måde udgjorde et problem i forhold til håndteringen af våbnet. Ved hjælp af den retningsbestemte magnetisme bevægede de afskudte hylstre sig hurtigt og problemfrit væk fra våbnet, så der var plads til at betjene våbnet effektivt.
Lars Nicolajsen havde printet sin patronfanger på en 3D-printer og inkorporeret magneterne i plastikken, så de ikke kunne blive påvirket af saltvand. En vigtig detalje var desuden, at ”armen” nemt kunne på- og afmonteres, da den blot blev skubbet ned i en lille indsats på våbnet.
Lars Nicolajsen understregede i løbet af sin præsentation, at han ville arbejde videre med idéen og optimere patronfangerens geometri og magnetiske tiltrækning.
Juryen udtrykte afslutningsvis et klart ønske om, at denne prototype skulle udvikles til et færdigt produkt til gavn for jægerne, miljøet og faunaen, og de skulle med glæde bistå Lars Nicolajsen med faglig rådgivning i den videre proces. Denne udfordring var Lars Nikolajsen frisk på at tage op.
clj@jaegerne.dk