Voksende bestande af kronvildt og dåvildt skaber i visse områder store problemer. I jagten på løsninger er det afgørende, at lodsejere, jægere, landmænd, skovejere og andre interessenter i fællesskab skaber grundlaget for den forvaltningsmæssige indsats. Ved Ovstrup Hede og Store Hjøllund Plantage har man været i gang i adskillige år, og selvom de endelige mål ikke er nået endnu, eksisterer troen på, at det vil lykkes.
Tekst og foto: Christian Lang Jensen
Bestandene af kronvildt og dåvildt er inden for de seneste 10-15 år fordoblet. Det har betydet, at mange landmænd lider store økonomiske tab, når afgrøder ædes og trampes ned. Skovdriften påvirkes ligeledes økonomisk, når dyrene skræller barken af træerne. Dertil kommer omkostningerne i trafikken, i tilfælde hvor de store dyr har sammenstød med biler på vejene.
Så selvom de voksende bestande af de to store hjortevildtarter er sød musik i ørerne på mange jægere og naturelskere, er der en bagside af medaljen. Som man måske kan fornemme, ligger der en stor udfordring i at få alle involverede parter til at tale sammen og på sigt nå frem til holdbare løsninger.
Samforvaltning kommer man ikke udenom, da kronvildt såvel som dåvildt typisk bevæger sig rundt på adskillige ejendomme, og derfor er det ikke muligt at forvalte bestandene på ejendomsniveau. I det følgende ser vi nærmere på områderne omkring Ovstrup Hede og Store Hjøllund Plantage, hvor ihærdige lokale kræfter i begge områder har arbejdet målrettet på at skabe det bedst tænkelige grundlag for samforvaltning igennem adskillige år.
Begge steder er især kronvildtbestandene eksploderet, hvilket har resulteret i store økonomiske tab for landmænd og skovejere. Ved Ovstrup Hede er det særligt landbrugsarealerne omkring heden, som er meget hårdt ramt af skader, hvilket har udmøntet sig i en hegningsproblematik. Ved Store Hjøllund Plantage er skovdriften påvirket på grund af skrælningsskader, men også her lider mange landmænd i området hvert år store økonomiske tab.
Lokale kræfter har imidlertid sat sig for at løse udfordringerne for landmændene og skovejerne og samtidig nå frem til en fornuftig fælles forvaltning, som alle interessenter er tjent med.
Grundpillen er dialog
Udfordringerne med kronvildt og dåvildt har eksisteret i flere årtier, hvilket tegner et billede af, at der indtil nu ikke er fundet holdbare løsningsmodeller på nationalt niveau. Projekterne ved Ovstrup Hede og Store Hjøllund Plantage er imidlertid begge eksempler på, at det er muligt at bane vej for en fælles forvaltning inden for store områder. Viljen til forandring eksisterer blandt mange jægere.
– Jeg får hyppigt opkald fra folk, som gerne vil høre, hvordan man kan komme i gang med samforvaltning. Jeg synes, det er meget positivt, at der er så stor interesse for at samarbejde, lyder det fra seniorforsker ved Aarhus Universitet, Hans Peter Hansen.
Han har sammen med sine kollegaer været involveret i projekterne ved Ovstrup Hede og Store Hjøllund Plantage, hvilket gennem en længere årrække har givet ham en indsigt i de faktorer, som yder indflydelse på samforvaltningsprojekter.
Ifølge Hans Peter Hansen er grundpillen i den slags projekter den gode dialog mellem alle interessenter i det pågældende område. En måde at opnå og fastholde den gode dialog er via de fire nøgleord, som er tillid, fællesskab, kommunikation og - ikke mindst - dokumentation.
Grundlæggende giver det god mening at etablere tillid mellem alle involverede parter for på den måde at forstærke fællesskabsfølelsen i et projekt. Uden tillid opstår der intet fællesskab.
Hvordan man kommunikerer med hinanden, er bestemt heller ikke uvæsentligt, og derfor kan det give god mening at opstille nogle regler for, hvordan man kommunikerer med hinanden til møder. Det kan måske virke banalt, men alle dialogmøderne ved både Ovstrup Hede og Store Hjøllund Plantage har været styret af fire spilleregler: man afbryder ikke hinanden, man fatter sig i korthed, man går efter bolden frem for manden og man taler på vegne af sig selv.
Kaj Jepsen er ophavsmanden til samforvaltningsprojektet ved Ovstrup Hede, som blev indledt i 2013, hvor han fik stablet et samarbejde på benene sammen med daværende driftsleder Jacob Skriver fra Aage V. Jensen Naturfond. Fonden ejer Ovstrup Hede på 490 hektar, hvor krondyrene ynder at opholde sig. Det var oplagt at starte samarbejdet der. Siden da er der kommet mange lodsejere og andre interessenter til, og i 2017 blev Aarhus Universitet involveret på initiativ af Aage V. Jensen Naturfond i et projekt med titlen ’Kronvildt – Viden, værdier og værktøjer’.
Kaj Jepsen er glad for måden hvorpå, universitetet har bidraget til den gode dialog og arbejdet med at skabe et fælles grundlag for projektet.
– Det har været en fantastisk oplevelse at have Aarhus Universitet inde over projektet, fordi de har en anden indfaldsvinkel til tingene. De involverede derfra har en stor viden om kronvildtet, og det er i det hele taget gået rigtig godt med samarbejdet, fortæller han.
Retter man blikket mod projektet ved Store Hjøllund Plantage, står det ligeledes klart, at den gode dialog har været altafgørende for projektets succes. Tage Sørensen står i spidsen for samarbejdet Bredlund Hjorte, og han prioriterer den jordnære dialog og ikke mindst åbenheden.
– Vi har fået det helt ned på et niveau, hvor vi taler fint sammen og faktisk er klar til at hjælpe hinanden, lige så snart man står med en eller anden udfordring. Det har også betydet, at vi har en åbenhed om, hvad der foregår rundt omkring i området, lyder det fra den inkarnerede jæger.
Budskabet om den jordnære dialog bakker ophavsmanden til Bredlund Hjorte, Poul Arne Madsen, op om.
– Mit hellige budskab er: drik noget kaffe med naboerne, fortæller han og fortsætter:
– Jeg er ret overbevist om, at årsagen til den fornuftige fordeling mellem nedlagte kalve, hinder og hjorte inden for området skal findes i, at vi har haft snakken med hinanden gennem årene.
Med afsæt i det allerede eksisterende samarbejde, blev der i 2022, under overskriften ’Krondyr, jægere og lodsejere – Forvaltningssamarbejde med krondyret i fokus’ etableret et samarbejde med Aarhus Universitet, støttet af Julianelyst ApS, Miljøstyrelsen og 15. Juni Fonden.
Bump på vejen
Selv med en god og fornuftig dialog mellem alle implicerede parter er det uundgåeligt, at der vil opstå bump på vejen. Nabokonflikter udløst af andre forhold kan udvikle sig til et problem for samarbejdet, ligesom økonomi kan blive en begrænsende faktor.
– Der er ofte en udfordring i forhold til ressourcer. Simple ting som mødelokaler, kaffe og den slags koster penge, og hvem skal så betale? lyder det fra Hans Peter Hansen. Jo større skala og jo større ambitioner, desto flere ressourcer kræves.
Han påpeger, at det er overvejelser, man bør gøre sig tidligt i et projekt, så det ikke risikerer at ødelægge grundlaget for et godt samarbejde. Danmarks Jægerforbund arbejder i denne sammenhæng på at kunne bidrage til løsninger på disse problemer.
Ved Ovstrup Hede har man gjort sig den erfaring, at hjortene ofte er årsag til konflikter. Derfor har man bevidst forsøgt at holde fokus på kalve og hinder.
– Vi har ikke brugt tid på at snakke hjorte, for der er ikke noget, folk kan blive mere uenige om. Derimod har vi brugt tiden på at snakke om, hvordan vi kan få gjort noget ved antallet af kalve og hinder, pointerer Kaj Jepsen.
Hans Peter Hansen bakker op om dette.
– Ved Ovstrup har man strategisk arbejdet på at holde hjortene ude af ligningen i den forstand, at fællesjagterne har været afholdt uden om hjortenes jagttid. To gange er der som en del af forskningsprojektet blevet givet dispensation til at afholde jagter på hinder og kalve før hjortejagten for at opnå et bedre udbytte ved at starte tidligere, påpeger han.
Det samme fokus efterstræber man ved Store Hjøllund Plantage, hvor man desuden har arbejdet målrettet på at få alle involverede jægere til at forstå, at de ikke skal holde sig tilbage, når det kommer til afskydning af kalve og unge dyr. Samtidig værnes der om ældre hundyr. Dette fokus er valgt for netop at begrænse tilvæksten af krondyr i området uden at fjerne hierarkiet og erfaringen i de enkelte rudler.
– Hvis mindre lodsejere skyder fem unge dyr, er der flere, der får følelsen af, at de ikke kan tillade sig at skyde mere. Her arbejder vi egentlig på at få folk til at skyde de kalve og smalhinder, de har mulighed for simpelthen for at bremse den voldsomme udvikling i bestanden. På vores to fællesjagter efter kalve og hundyr nedlægges mere end 50 procent af det samlede årlige udbytte, fortæller Tage Sørensen.
Poul Arne Madsen understreger denne pointe:
– Det handler ikke om, hvem der skyder dyrene. Det handler om at få skudt tilstrækkeligt med dyr, forklarer han.
Ved Ovstrup Hede såvel som ved Store Hjøllund Plantage har man endnu ikke formået at opnå en tilstrækkelig stor afskydning af kronvildt til at kunne decimere bestandene. Det siger næsten sig selv, at når først en kronvildtbestand har nået en størrelse, hvor der er behov for at afskyde 300-400 dyr årligt, så fordrer det, at den jagtlige indsats koordineres nøje.
Ifølge Kaj Jepsen er krondyrene ved Ovstrup Hede yderst omstillingsparate, og dermed er der hele tiden behov for nye tilgange for at opnå de nødvendige afskydningstal.
– Bestanden vokser fortsat i området, da vi nok er kommet for sent i gang. Det er samtidig utroligt kloge dyr, og man er nødt til at være et skridt foran hele tiden, fremhæver Kaj Jepsen.
Alt godt tager tid
Læringen fra de to samforvaltningsprojekter omtalt i denne artikel må være, at forandringer ikke kommer fra den ene dag til den anden. Det er en langsommelig proces at skabe et solidt fundament, og springes der over, hvor gærdet er lavest, er der en stor risiko for, at man aldrig når i mål.
Ifølge Hans Peter Hansen er det essentielt at skabe et fælles ståsted tidligt i processen. I denne sammenhæng skal skjulte dagsordener elimineres, da det før eller siden vil skabe splid. Dertil kommer vigtigheden i at nedfælde, hvad der bliver talt om i forbindelse med møder for på den måde at dokumentere vigtige pointer og beslutninger, og samtidig synliggøre over for alle implicerede parter, at deres input og refleksioner indgår i den videre proces. Får alle ikke en følelse af ejerskab, smuldrer grundlaget for samforvaltning.
– Det er næsten altid dømt til at gå galt, hvis man gerne vil have mange til at gøre noget, man selv har bestemt. Det handler derimod om at skabe et ejerskab, og det kan man kun gøre ved at inkludere folk og ved at tage dem alvorligt, lyder det fra Hans Peter Hansen, som fortsætter:
– Lad være med at skyde idéer og refleksioner ned fra starten.
Når et projekt samtidig bidrager med væsentlig viden for interessenterne såvel som for udenforstående er dette endnu et incitament for at bidrage.
– Vi kan i dag lave en opgørelse over afskydningen inden for cirka 7000 hektar, og vi har de seneste 6-7 år haft en nøjagtig optælling af alt nedlagt kronvildt inden for så stort et område. Derudover forsøger vi årligt at skønne forårsbestanden før kalvesætning, men det er en ganske svær proces, der kalder på nye og mere præcise metoder. Hvis man skal forvalte en bestand, kræver det, at man ved, hvad man har, fortæller Tage Sørensen.
Udover at projekterne bidrager med vigtig viden om kronvildtets udvikling og forvaltningens indvirkning på bestandene lokalt, så spiller de også en vigtig rolle i relation til den kulturelle forandringsproces – en proces, som er uundgåelig, hvis man vil løse de forvaltningsmæssige udfordringer, man står over for mange andre steder i landet.
– Jeg ser det her som en kulturel forandringsproces, hvor vi skal lære at gøre tingene på en anden måde. Er vi dygtige nok, så kan det være, at det om 10, 20 eller 30 år bliver en indarbejdet del af folks praksis at snakke på tværs af skel, når det handler om det store hjortevildt, lyder det afslutningsvis fra Hans Peter Hansen.
Det kan man blot håbe, og lokalt er der en stor tro på, at samforvaltningsprojekterne kan inspirere flere til at komme i gang. Kaj Jepsen er af denne overbevisning.
– I begyndelsen hørte vi fra flere, at de ikke troede på projektet ved Ovstrup Hede, men sådan er det ikke længere. Jeg håber, at vores arbejde kan være en inspiration for andre rundt omkring i landet.
clj@jaegerne.dk
