Vi kræver forår nu!

Kalenderen siger maj. Temperaturen siger marts. Og en strid vind ovre fra Putin har gang på gang ødelagt den mildhed, som vi alle sammen længes efter som de udpinte, coronanedlukningsplagede danskere, vi er. Snart er den tredje og sidste forårsmåned forbi, og vi er stadig i dynefrakker og halstørklæder i skrivende stund. Ja ja, der findes større problemer, men det er altså ikke i orden alligevel.

Der er kommet mange nye til i vores andelshaveforening. Velkommen til jer og til et hyggeligt fællesskab, som vi håber og glæder os til, at I vil deltage i. Vi har fællesarbejde en gang om måneden i sommerhalvåret, og hvis coronarestriktionerne ellers tillader det, har vi fester, koncerter, yoga, fugleture, havevandringer, måneskinsture, affaldsindsamlinger og og …. alle ideer er velkomne.

Vi har en hjemmeside www.of-lynaes.dk og beboerne har oprettet en privat Facebookgruppe, hvor medlemmerne kommunikerer indbyrdes. Men ikke alle er på Facebook, så bestyrelsen kommunikerer kun via hjemmesiden, Lynæsposten og nyhedsbreve. Hver søndag i sommerhalvåret kan du træffe et bestyrelsesmedlem i fælleshuset mellem 11 og 12, eller du kan sende en mail til bestyrelsen på en af adresserne sidst i bladet.

Rigtig god forsommer – hvis den nogensinde kommer.

Tekst: Lis Norup

Layout: Henrik Ludvig Christensen

Send indlæg og kommentarer til: lisnorup@mail.dk

Naturgrunde er godt for naturen

Naturhaver er oppe i tiden.

Det er godt for biodiversiteten og dejligt at skue, når sommerfuglene flakser rundt mellem de vilde blomster. Utallige gange har vi i medierne fået at vide, at en grøn græsplæne på det nærmeste er naturens fjende nummer et.

Så rigtig mange er gået i gang med at forsøge at skabe mere liv i haverne ved at så blomsterenge og lade de naturlige arter komme frem. Den største udfordring kan nogen gange være, at jorden er for næringsrig, så hvis man vil have et godt resultat, er det nødvendigt at udsulte jorden, f.eks. ved at blande sand og grus i den.

Vi har jo egentlig nogle ret strikse regler om, at græsset skal slås mindst en gang om måneden. Men der er et forslag på vej til generalforsamlingen om, at i hvert fald dele af haven kan omlægges til vild natur, eng eller overdrev.

Sådan laver du en vild blomstereng i din have

Hvis du vil etablere et område med vilde blomster i din græsplæne, så er det en god ide at fjerne græsset i det område, hvor bedet skal ligge.

Det er nemlig ikke alle blomsterfrø, der spirer godt, hvis de skal konkurrere med græsset. Tørvene graves af og køres væk fra området.

På en meget tung og leret jord, kan du med fordel vende 1/4 sand og skarpt grus i jorden, da det vil give bedre forhold for de vilde frø, der trives bedst på let og næringsfattig jord. Herefter planeres jorden, og du er nu klar til at så.

Hvor stort skal dit bed være?

Du behøver ikke at sætte et stort areal af til dit vilde bed. En enkelt kvadratmeter er nok til, at der nok til at gøre en forskel. Selvfølgelig vil et større bed tiltrække flere insekter, så har du plads til det, vil et fint bed være på min 4-5 kvadratmeter.

Placering

Husk, at det er en god ide at anlægge dit vilde bed på et område i haven, der har meget sol, og hvor det ikke blæser for kraftigt. Så vil der komme flere forskellige insekter, og eksempelvis sommerfugle og sværmere bryder sig ikke om for vindblæste steder.

Såtidspunkt

Du kan så vildfrø-blandinger i perioderne august - september og igen fra midt april til slutningen af juni.

Pasning

En vild blomstereng eller et stykke med vilde græsser er ikke svært at pleje. Det skal klippes én til to gange om året. F.eks. maj og efter afblomstring. Klip gerne i ca. 10 cm højde efter afblomstring. Afklippet skal fjernes.

Der må ikke gødes, da mange vilde blomster trives bedst på en næringsfattig jord.

Tekst: Johnny Hedegaard, Elvervænget 1

Humlebier på blomsterengen

Når vi kommer til OF i det tidlige forår, er ikke alt gråt i gråt. De tidlige forårsbebudere krokus og erantis lyser op. En sand fryd for øjet.

Men andre skal også have noget til maven. Og de tidligt blomstrende løgplanter (helst gule eller blå) er de rene protein-madpakker for en anden forårsbebuder, der er blevet sulten efter en lang vintersøvn: Humlebien. Med 180 vingeslag i sekundet flyver den få centimeter over jorden.

De bor i et musehul

Den usædvanlig tunge krop og de meget smalle vinger kræver usædvanlig megen energi og kræfter, derfor er krokusmadpakken en nødvendighed for at komme i gang med lavtflyvningens formål: At stifte bo i et lille forladt musehul.

Fru Humlebi leder efter et forladt musehul eller lignende trygt sted at bygge et bo. Hun er helt alene, fordi de befrugtede hunner er de eneste, der lever vinteren over. Begrebet ”alene-mor” får hér en helt ny betydning: Boet skal etableres, der skal skaffes føde til larverne. I begyndelsen er der derfor kun 12-15 æg/larver. Siden vokser de op og hjælper til med det daglige arbejde, og et humlebi-bo kan rumme op til 5-600 individer sidst på sommeren. De sidst klækkede er markant større og mere velnærede end forårets første unge humlebier.

29 arter

Den første humlebi vi møder i foråret vil sandsynligvis være Jordhumle, som har hvid bagkrop. Lidt senere kommer Stenhumlen. Den har rødbrun bagkrop. Og siden følger de øvrige 29 arter der lever i Danmark. Mindst 12 af dem er imidlertid truede i større eller mindre grad.

En del af truslerne skyldes forurening, ændring i biotopernes blomster- plantesammensætning: Humlebier deles lidt groft i to grupper: Lang- og korttungede. Den lange tunge kan blive op til 30 mm. og har intet besvær med at komme til bunds i blomster med lang tragt. Den korttungede kan imidlertid ikke nå til bunden i for eksempel rødkløver, som der ikke dyrkes så meget af mere.

Kommer man til et bo en tidlig morgen, kan man se, at der sidder en gruppe humlebier foran indgangshullet. De svirrer brummende med vingerne. I tidernes morgen troede man, at det var boets trompeterer, som var tidligt på færde for at vække de andre og kalde dem til dåd ved arbejdsdagens begyndelse. Så poetisk er det dog ikke. Man mener, at fordi boet er lille i forhold til de mange beboere, så stiger temperaturen og iltindholdet mindskes. Derfor stiller en del af beboerne sig til rådighed som ”ventilatorer” og skubber frisk og kølig luft ind.

Efterhånden som boet vokser, og arbejderne overtager alle opgaverne, har den oprindelige hun, grundlæggeren af boet, kun én opgave: At lægge æg. Sent på sæsonen dør hun. Arbejderne dør. Kønsmodne hanner og hunner flyver ud. Hunner befrugtes, og hannerne dør. De befrugtede hunner finder et godt sted at overvintre, og når forårssolen bryder igennem, lokkes de store, lådne hunner frem og flyver lavt hen over jorden mellem de blomstrende krokus i søgen efter en passende hule.

Og jo, en humlebi kan godt, om end den skal presses meget, stikke.

Tænk på naboerne, før du placerer varmepumpen

Varmepumper er blevet populære, men både placering og kvalitet spiller en stor rolle. Vi har sakset uddrag af en artikel fra bladet Ingeniøren om emnet.

Salget af varmepumper er gennem de seneste fem år mere end fordoblet. I 2020 blev der solgt næsten 48.000 luft-til-luft varmepumper og lidt over 13.000 luft-til-vand-varmepumper, viser tal fra Energistyrelsen.

Og varmepumperne har mange fordele, især miljømæssige. Men det gælder om at tænke sig grundigt om inden placeringen, for en dårligt placeret varmepumpe kan medføre gener for naboen. Det kan eksemplevis være, hvis en varmepumpe kommer for tæt på naboens soveværelse. Reglen i OF Lynæs er, at pumpen skal placeres på huset og dermed fem meter fra skel. Den bør ligeledes placeres, så den ikke vender mod naboens udendørs opholdsarealer.

Støjen kan være skadelig for helbredet

I de kommende år forventes især salget af luft-til-vand-varmepumper at stige yderligere, og der har allerede været flere klagesager i villakvarterer, hvor folk oplever at få deres nattesøvn forstyrret, efter at deres nabo har installeret en varmepumpe. I klagesagerne overskrider støjen fra varmepumperne som oftest de tilladte grænseværdier, og støj og deraf følgende ødelagt nattesøvn kan rent faktisk have konsekvenser for menneskers helbred.

Manglende søvn kan på kort sigt påvirke indlæringsevne og livskvalitet, og forstyrrede nætter øger på længere sigt risikoen for stress, forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdom med mere, viser flere forskningsstudier.

Så det gode råd er, inden du anskaffer en varmepumpe, tag en god snak med leverandøren om støjniveau, kvalitet og placering, så den nye varmepumpe bliver en udelukkende positiv oplevelse i stedet at give problemer.

Du kan læse mere om emnet hos Bolius

Fra faldefærdigt ladeskur - til hovedbibliotek

Det gamle ladeskur ved fælleshuset har fået en ordentlig omgang. Og en meget tiltrængt en. En tømrer har forsynet det lille hus med nye blokhusbrædder, nyklunsede vinduer med termoruder, en ny dør med nøgle – som er den samme som til toiletterne.

Og endelig er huset blevet isoleret med rockwool. Ved den seneste fælles arbejdsdag blev huset malet sort i et forrygende tempo af nyindflyttede Sus på Dværgbakken samt Anette og Jan Svane, der har ledet slagets gang hele vejen igennem. Planen er, at det skal males færdigt ved næste fælles arbejdsdag.

Som det er mange bekendt, er huset hidtil gået under navnet ladeskuret, for her kunne man få strøm på telefoner og anden elektronik. Det kan man stadig, men huset bugner også af gode bøger til fri udveksling for os alle. Så måske er det passende nu at omdøbe det opgraderede og nyrenoverede skur til hovedbiblioteket i OF Lynæs. Lyder lidt mere standsmæssigt.

Generalforsamling

Vi holder generalforsamling i OF Lynæs lørdag den 17. juli kl. 12.00

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde 30 dage før generalforsamlingen. For at et forslag skal kunne behandles på generalforsamlingen skal det være gennemarbejdet, så eventuelle økonomiske konsekvenser ved at gennemføre forslaget fremgår. Forslaget skal være begrundet.

Hold på hat og briller når du kører ad Tornerosekæret

Det er næppe forbigået nogens opmærk-somhed, at hullerne i vejen er så store, at der er en rigtig god chance for at få løs-net eventuelle nyresten, når man kører på dem. Det er på ingen måde noget, som bestyrelsen har valgt at ignorere.

Tværtimod tegnede vi for flere år siden kontrakt med en reparatør, som skulle komme fast hvert forår og fylde hullerne op. Men det er i hvert fald ikke sket i skrivende stund, og af uransagelige grunde er manden som sunket i jorden og svarer ikke på noget. Der er ikke mange i hans fag, så vi håber stadig på, at han dukker op.

KORT NYT

Træfælderen kommer uge 21

(fra mandag den 24. maj). Der er sendt mail til alle med yderligere information.

Fem redskaber til udlån

I princippet var det en rigtig god tanke, at medlemmer af OF Lynæs kunne låne haveredskaber og værktøj af foreningen. Men i praksis har det vist sig ikke at være nogen god ide. Det er for dyrt i reparationsudgifter og for svært at holde øje med, hvem der har hvilke redskaber hvornår og hvor længe.

Derfor har bestyrelsen besluttet, at kun de fem følgende redskaber kan lånes ud fra nu af.

• Le
• drænspade
• jordbor
• lang grenklipper
• tromle

Fem redskaber i alt, som er valgt, fordi det er noget, man sjældent bruger, og som det derfor ville være pengespild at købe selv.

For alle andre redskabers vedkommende, må man prøve at låne af naboen eller anskaffe selv.

Har du brug for at låne et af redskaberne ovenfor, så kontakt Flemming på tlf. 5130 9430 eller et bestyrelsesmedlem for nøgle, og skriv navn og tidspunkt på sedlen, som nu er sat op i redskabsskuret.

Hvis du er ny i foreningen, så tjek Medlemsinformation under Info på vores hjemmeside.

Der kan du ses vores ordensregler og få svar på de fleste af de spørgsmål, du måtte have. Du kan også kontakte et bestyrelsesmedlem i Fælleshuset om søndagen fra 11-12.

Her kan du også få udleveret sneglegift og nøgle til bom og badehus, såfremt du ikke allerede har en. Og så er du altid velkommen til at sende en mail til bestyrelsesmedlem-merne.

Græsslåning, el- og motorredskaber

En af de ting, de fleste virkelig påskønner i vores forening er den fred og idyl, der hersker. Derfor har vi lidt strikse regler om brug af larmende maskiner.

Det er tilladt at slå græs og bruge motorredskaber mandag til lørdag fra kl. 9-18.

Fredag er det tilladt at slå græs og bruge maskiner til kl. 19.

Søn- og helligdage KUN kl. 9-12.

Fælles arbejdsdage

Det er helt frivilligt, om du vil deltage i vores fælles arbejdsdage. Udover at få ryddet op på fællesområdet og ordnet små og store reparationer, er det hyggeligt og en god måde at lære hinanden at kende på. Vi bliver alle trukket 200 kr. om året for fællesarbejde, men hvis du møder op, modtager du 100 kr. pr. gang. Børnene kan tjene 50 kr. på at komme med og give en hånd.

De fælles arbejdsdage i 2020 er:

• 13.6. fællesarbejde kl. 10-12
• 11.7. fællesarbejde kl. 10-12

Der er bestyrelsesmøder:

• 13.6 kl. 12
• 11.7 kl. 12

Mobile Pay

Vores Mobile Pay nummer er 16354 og kan bruges til:

• Vaskemaskine (40 kr. pr. vask)
• Brusebad (20 kr.)
• Leje af fælleshus (100 kr. pr. dag)
• Leje af trailer (25 kr. pr. påbegyndte to timer)

I ladeskuret er der en kalender, hvor du kan reservere fælleshus og trailer – og hvor du også finder koden til trailerlåsen. Nøglen til ladeskuret er den samme som til bommen og til badehuset.

Kontakt til bestyrelsen

Hvis du har brug for at kontakte et bestyrelsesmedlem, kan du bruge en eller flere af nedenstående mailadresser:

Har du ideer eller indlæg til bladet, så send indlæg og forslag til: lisnorup@mail.dk

LYNÆSPOSTEN · NR. 1 · MAJ 2021

På gensyn i næste nr. af Lynæsposten