Udarbejdet til Design for Alle
af
Kit Bos
Rådgiver, tilgængelighedsauditør BYG og VEJ
Fokusområder: Tilgængelighed, Universelt design, brugeradfærd, brugerbehov og evidensbaseret brugercentreret indretning.
WEB: https://www.designforalle.dk/
I dette materiale arbejdes der med Universelt design indeholdende Tilgængelighed og Social bæredygtighed.
Der arbejdes således med emnerne Tilgængelighed, Universelt design og Social bæredygtighed i ét samlet hele.
Indhold
- Handicap eller funktionsnedsættelse
- Tilgængelighed, Universelt design og Social bæredygtighed
- Brugergrupperne i bredt perspektiv
- Kerneopgaven indeholder små opgaver
- Kørestolsvenlig bolig
- Mere viden on-line
- Rådgivnings eksempler
- Opgave
- Lidt ekstra læsning
- Rekreative arealer
- Forslag til videre læsning
- Mere uddannelse
Handicap
eller
funktionsnedsættelse
Tankesættet skal ændres
Som basis for dansk lovgivning er der i FN udarbejdet og ratificeret en definering af, hvad handicap er i "FN Konventionen for rettigheder for personer med handicap".
Citat: "Handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre".
(Du kan læse konventionen her)
Ændringen i begrebs konceptet fordrer en væsentlig ændring i mange menneskers grundantagelse om handicap, idet handicap, trods mange menneskers antagelse, ikke er iboende det enkelte menneske og dermed ikke individets problem. Der er behov for, at vi alle får en forståelse af, at mennesker ikke fødes med eller pådrager sig et handicap - kun en funktionsnedsættelse.
Handicap opstår, når samfundet indeholder eller skaber barrierer for mennesker.
Formlen hertil er ganske enkel:
Funktionsnedsættelse + Barriere = Handicap
Det handicap et menneske oplever, er dermed i høj grad afhængigt af, i hvilket omfang miljøet er tilrettelagt for vedkommende. Jo større misforholdet er mellem individets forudsætninger og miljøets krav til funktion, desto mere alvorligt bliver handicappet.
Graden af handicap er med andre ord forskellig i forskellige miljøer.
Eksempler på miljø og situationsbestemt handicap:
En blind oplever ikke noget handicap, når han/hun lytter til radioen.
En kørestolsbruger oplever ikke noget handicap, når der er en elevator.
En døv er ikke handicappet, når han/hun læser.
Vores mål i et ligeværdigt samfund må være, at udforme miljøet på en sådan måde, at der tages højde for individets forudsætninger.
Hermed øges individets funktionsevne betydeligt.
Vidste du i øvrigt, at mindst hver femte dansker har en funktionsnedsættelse.
Tilgængelighed
Tilgængelighed er de foranstaltninger vi tilfører bygninger og udearealer, for at imødekomme en gruppe borgere med funktions nedsættelser, f.eks. ramper, der monteres efterfølgende.
Tilgængelighed kan dermed defineres som værende de foranstaltninger, hvorved samfundets krav til menneskers funktionsevne mindskes.
I Tilgængelighedsaspektet differenceres der mellem mennesker med funktionsnedsættelser og mennesker uden funktionsnedsættelser og der kan desværre stadigvæk være en tilbøjelighed til et udgangspunkt, hvor handicappet er iboende hos individet.
Uagtet at de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv, vil få en varig eller midlertidig funktionsnedsættelse.
Universelt design
Universelt design er en designproces, hvor man allerede i designets begyndelse har integreret anvendeligheden for (i videst muligt omfang) alle mennesker.
Universelt design læner sig således op mod et inkluderende og holistisk menneskesyn, hvor ud fra målet er at skabe, et samfund, der inkluderer menneskets mangfoldighed i hele menneskets livsforløbet og på tværs af funktionsevne og alder, køn og kultur.
Universelt design differentierer således ikke mellem mennesker med funktionsnedsættelser og mennesker uden funktionsnedsættelser. Et eksempel på dette er, at ramper integreres fra projektstart i designet eller overflødiggøres. Universelt design er opstået som et designbegreb, der tænker alle brugere ind i et livstidsperspektiv, ligesom det er et værdibaseret begreb, der repræsenterer en vision om et samfund, der inkluderer menneskelig mangfoldighed på tværs af funktionsevne og alder, køn og kultur.
Udgangspunktet i Universelt design er dermed i overensstemmelse med før omtalte FN Konvention, idet grundopfattelsen er, at handicappet opstår, når et individ med funktionsnedsættelse møder barrierer i samfundet.
Man kan kort sige, at arbejdet med Universelt design handler om at skabe rum for den almene menneskelige variation i funktionsevne. At se forskellighederne hos mennesker og derudfra skabe de bedst mulige rammer.
Tilgængelighed er en del af men også lidt uden for Universelt design, der tænker alle brugere ind i et livstidsperspektiv.
Mangfoldighed vs. standard
mennesker og løsninger
Brugerne
Der eksisterer intet standard menneske og dermed er en og samme løsning ikke den gode løsning for alle.
Grundlæggende accept af mangfoldigheden i brugergrupper, brugerbehov og løsninger er udgangspunktet for flere forskellige løsninger til én funktion. Dog skal der være opmærksomhed på, at alle løsningerne skal være ligeværdige og anvendelige for forskellige mennesker.
Mangfoldighed i løsninger kan vise sig som forskellige og ligeværdige måder at komme ind i en bygning; flere forskellige døre beliggende forskellige steder.
Eller flere forskellige måde at komme op på et plateau; forskellige typer ramper, trapper, løfteplatform/elevator eller bil tilkørsel.
Eller stole og borde i forskellige højder og udformninger, således at de passer til forskellige type mennesker (høje/lave, tykke/tynde) osv.
Universelt design er også anvendelighed
Et grundlægende aspekt af Universelt design er begrebet anvendelighed, hvor man sikrer, at mest muligt i og af vores samfund kan fungere for flest mulige mennesker.
I et Universelt designet og anvendeligt miljø skal flest mulige brugere derfor uden assistance fra en anden person, f.eks.. selv kunne bevæge sig fra et sted til et andet og benytte en service eller facilitet selvstændigt. Vær her opmærksom på, at Universelt design ikke eliminerer behovet for personlige hjælpemidler.
Anvendelighed i denne konktekst betyder, at man på tilsvarende måde frit kan færdes i miljøet, og bruge det på den måde, hvortil det er tiltænkt. (Artikel 3 ud af de 7 principper i Universelt design).
Mere om Universel design principperne længere nede.
Eksempler på anvendelighed:
En elevator, der er godt afmærket og let at finde, er tilgængelig, men ikke anvendelig, hvis betjeningsknapperne ikke er udfærdiget på en sådan måde, at alle kan bruge dem.
I et Universelt designet og anvendeligt miljø kan en person altså "uden assistance fra en anden person" bevæge sig fra et sted til et andet. Og kan undervejs benytte forskellige produkter og transportmidler, samt tilegne sig den nødvendige information på egen hånd.
Der findes ingen regler for Universelt design. Men i 1997 blev der udarbejdet et syv principper, der beskriver de designmæssige kriterier, som gør universelt design muligt. Principperne kan betragtes som en form for praksisorienteret vejledning med henblik på at være brugbare for de mangfoldige brugergrupper.
De 7 grundprincipper Universelt design bygger på
- Retfærdig brug. - Universelt design tilbyder alle mennesker at bruge de samme funktioner i en bygning; hvis ikke på præcis samme måde så lignende. Designet skal appellere til alle mennesker og sørge for privatliv, sikkerhed og tryghed for alle, for at forhindre stigmatisering af bestemte grupper eller personer.
- Fleksibelt i brug. - Universelt design stiller gerne flere muligheder til rådighed, så hver enkelt person kan vælge den, der passer bedst til sit eller sine behov. Det kan være i form af at alle ting skal være brugbare for både højre- og venstrehåndet, men også at funktioner kan tilpasses den enkelte brugers bevægelighed og hastighed.
- Enkelt og intuitivt design. - Ved at eliminere al unødig kompleksitet i byggeriet bliver alle arealer og funktioner tilgængelige for flest mulige uagtet brugernes sprog og læsefærdigheder. Det betyder bl.a. at bygningen er konsekvent i forhold til brugernes forventning og intuition.
- Letgenkendelig og mærkbar information. - Essentielle informationer i bygningen, fx omkring orientering, formidles på flere samtidige måder, der åbner op for, at den kan forstås med brug af flere forskellige sanser: Se, høre, føle. Det er desuden vigtigt, at der er tilstrækkelig kontrast mellem informationen, eksempelvis på et skilt, og omgivelserne. Og bygningen har naturligvis implementeret løsninger, der gør informationer kompatible med diverse hjælpemidler.
- Tolerance for fejl. - Designet sørger for, at minimere risikoen for at begå fejl og for, at konsekvenserne ved utilsigtede eller uforsætlige handlinger ikke har nævneværdige konsekvenser. Det har bl.a. betydning for den måde bygningen indrettes på, så de mest brugte funktioner eller elementer er let tilgængelige, mens de, der udgør en risiko, ikke er det.
- Lille fysisk indsats. - Bygningen er indrettet sådan, at man kan bruge og opholde sig i den med så lidt fysisk anstrengelse som muligt. Derfor er enkelte elementer effektive, har minimale gentagelser og tillader brugeren at anvende dem med en neutral kropsposition.
- Rum og plads nok. - Arealer og passager er indrettet med nok plads til, at alle kan være der eller komme igennem uagtet deres bevægelighed eller brug for en ledsager. Det betyder også, at alt skal kunne ses og nås fra såvel stående som siddende positionen.
Social bæredygtighed
Du ender sikkert allerede begrebet Bæredygtighed, måske endda særligt i forhold til bæredygtigt byggeri og bæredygtig produktion, som begge hører ind under bæredygtighedsbegrebets miljømæssige del. Men Bæredygtighedsbegrebet indeholder i alt tre forskellige dele:
- den miljømæssige bæredygtighed
- den økonomiske bæredygtighed
- den sociale bæredygtighed.
De to første bæredygtighedsdele er væsentligt mere udbredte end den sociale bæredygtighed. Det betyder dog ikke, at den Sociale bæredygtighed ikke er lige så vigtig som den miljømæssige og økonomiske del - tværtimod. Socialbæredygtighed er dog lidt mere besværlig at arbejde med, idet Social bæredygtighedsbegrebet nemt bliver lidt flydende, fordi det handler om at skabe sikre og gode rammer for alle menneskers sundhed og trivsel i bygninger og bygningsnære omgivelser.
Den er også svær at arbejde med, fordi parametrene i Social bæredygtighed ikke er direkte målbare og fordi kun nogle af parametrene er indskrevet i lovgivningen.
Den Sociale bæredygtighed har i høj grad fokus på:
- Arkitektur
- Funktionalitet
- Tilgængelighed
- Indeklima
- Arbejdsmiljø
- Sikkerhed
- Sundhed
Et socialbæredygtig projekt tilgodeser alle og give lige muligheder for alle og i sådan et projekt er Tilgængelighed og Universelt design en væsentlig del af den sociale kvalitet.
Via Tilgængelighed arbejdes der konkret med at sikre anvendelighed for flest mulige brugere, idet der er lovgivning på emnet tilgængelighed herunder arkitektonisk design, ventilation, rumstørrelser, elevator, udendørs belægninger, niveauforskelle, belysning osv. i Bygningsreglementet.
I Social bæredygtighed arbejdes der med den menneskelige udfoldelse i samfundet dvs.: diversitet, adfærd, velbefindende/sundhed og tryghed.
Social bæredygtighed lægger vægt på menneskelige faktorer og ser menneskers liv, adfærd og velbefindende som afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund.
I forhold til byer og arkitektur handler social bæredygtighed om at sikre inklusion og diversitet i eksempel boligtilbud til alle samt at skabe trygge omgivelser. I arbejdet med den Sociale bæredygtighed er der i høj grad fokus på følgende 7 emner:
- Arkitektur - Bygningers og udearealernes formgivning, integration i omkringliggende by. At bygningerne og udearealerne opfylder gældende lovkrav.
- Funktionalitet - Byggeri og udearealer der er anvendelige for alle. At byggeri og udearealer er fleksible i brug og kan ændres efter behov f.eks. rumstørrelsen, fra plejehjem til kollegieboliger, fra kantine til kontorer, fra stort legerum til to små aktivitetsrum i børnehave. At der er et passende udbud af friarealer. At eksisterende strukturer bruges.
- Tilgængelighed - Byggeri og udearealer skal skabe ligeværdighed for brugerne, ved at bygninger og udearealer kan benyttes af alle via integrerede løsninger. Målet er at gøre hele det bebyggede miljø tilgængeligt for alle, ligeværdigt og uden behov for fremmed hjælp. Det skal gøre det muligt for mennesker med nedsat funktionsevne at have et liv uafhængigt af andre og at kunne deltage fuldt ud i alle livets facetter. Det kan gøres ved at opfylde lovkrav og anvisninger om tilgængelighed.
- Indeklima - Termisk komfort (varme, kulde, luftfugtighed, ventilation, træk) og muligheden for at brugeren kan styre disse.
- Arbejdsmiljø - At arbejdsmiljøloven tilgodeses og bygningens arkitektur og indretning understøtter et godt arbejdsmiljø og er tilpasset arbejdets funktionalitet.
- Tryghed og sikkerhed - At man kan færdes trygt og sikkert på f.eks. udearealer med overskuelige arealer, belysning, åbne pladser, tydeligt markerede gangstier mv. Korte adgangsveje fra parkering til bygning. At udearealerne signalerer åbenhed og at der kan skabes et godt overblik.
- Sundhed - Plads til fysiske aktiviteter, sunde byggematerialer, fravær af farlig afgasning fra bygge- og interiør materialer. Dagslys ind i bygninger, udsyn fra bygningens rum, belysning, solafskærmning
Fællesnævneren for de tre begreber er inklusion
De tre begreber indgår i en sammenhæng. Sammenhængen og hierarkiet mellem dem fremgår af tegningen.
Tilgængelighed er laveste niveau og forhindrer ikke barriere i samfundet. Der arbejdes med alternative løsninger til det eksisterende.
I tilgængeligheds kategorien er der flere forskellige kvalitets niveauer. Bygningsreglementet er nederst. Over det kommer BUILD/SBI anvisningerne, der i sig selv har tre kvalitets niveauer samt ISO standarderne og andre Europæiske standarder. Tilgængelighedsniveauet er både en del af Universelt design og Socialbæredygtighed, men samtidig stikker den også lidt udenfor de to, idet der til tilgængelighed er direkte lovkrav.
Ud over Tilgængelighedsniveauerne, er der Universelt design. Universelt design arbejder med integrerede løsninger, der eliminerer barrierenes indflydelse. Her skabes forskellige, men ligeværdige løsninger, der passer til forskellige mennesker.
Har du et eksempel på hvad forskellige, men ligeværdige løsninger, kan være?
Den sociale bæredygtighed omfavner Tilgængelighed og Universelt design. i Socialbæredygtighed er det de bløde elemeter, der arbejdes med fx. tryghed og velvære. Men der arbejdes også med bl.a. indeklima/sundhed og arbejdsmiljø, hvortil der er lovkrav. Her arbejdes der med menneskets trivsel, sundhed, tryghed og funktionalitet. Alle emner som er svære at måle og evaluere direkte på.
Brugergrupperne i bredt perspektiv
Både varige og midlertidige funktionsnedsættelser er aktuelle i arbejdet med at gøre samfundet/boligen/udearealerne mere anvendelige for de aktuelle borgere.
I arbejdet med at imødekomme og tilgodese brugerbehovene, skal man være opmærksom på menneskets mangfoldighed i deres fysiske og kognitive formåen. Udover viden fra din specifikke faglighed og den specifikke bruger du arbejder med, bør et udgangspunkt i arbejdet med brugerbehov være et grundlæggende kendskab til de officielle overordnede handicapgrupper og menneskets fem sanser, som vi oplever verden med/igennem.
Hvordan vi oplever igennem vores sanser er både biologisk, fysiologisk og kulturet betinget. Ligesom det også er forskelligt, i hvor høj grad vores sanser fungerer, eller hvor meget vi bruger dem. Generelt har mennesket seks sanser, men en eller flere af dem kan være svækket eller ikke tilstedeværende hos nogle mennesker.
Vi oplever verden igennem vores 6 sanser;
- Syn
- Høre
- Føle
- Lugte
- Smag
- Kinæstetisk sans (fornemmelse og følelse af kroppen)
Vi bruger vores sanser, krop og sind til at interagere i verden omkring os. Vi kan derfor benytte emner indenfor alle seks til at styrke anvendeligheden i vores bebyggede samfund, når vi tager udgangspunkt i, at brugerne er mange og at de er mangfoldige (de har alle aldre, har varige eller midlertidige funktionsnedsættelser og funktionsnedsættelserne er mange og forskelig artede). Det resulterer i at deres behov reelt er varierende og situationsbestemte.
Minimere handicap
I arbejdet med Tilgængelighed og Universelt design beskæftiger vi os med mennesker med varige eller midlertidige funktionsnedsættelser.
Grundantagelsen er, at alle brugerne på en eller anden måde og i større elle mindre grad i en periode i livet, kan komme ind i en af de i Danmark syv officielle grupper af mennesker med funktionsnedsættelser.
De 7 officielle grupper
af funktionsnedsættelser
- Kørestolsbrugere
- Blinde- svagtseende (læsefelt i brillen)
- Gang-, arm- og hånd
- Døve og hørehæmmede
- Astma og allergi ramte
- Kognitive (demens, autisme osv.)
- Læse og sprogvanskeligheder
Vær gerne opmærksom på, at funktionsnedsættelser kan være varige eller midlertidige og at brugergrupperne er mangfoldige og altid i en livslang udvikling og at handicappet ofte er situations bestemt. Derfor inkluderes også brugere som du måske normalt ikke tænker som værende funktionshæmmede:
- Barnevognskører
- Fremmedsprogede (turiser, udviklingsstuderende mv.)
- Angst og fobier
- Høje og lave mennesker (inkl. børn i en voksen verden)
- Mennesker med overvægt/fedme
- Nedsat muskelstyrke
- Brækkede ben m.v.
- Læsefelt i brillen
- Farveblinde
- ........... og mange flere. Tænk gerne selv videre. Se dig omkring i din omgangskreds blandt familie, venner og andre du er i kontakt med og overvej, hvilke kategori de passer ind i nu, tidligere eller måske i fremtiden.
Alle kender mindst én med en funktionsnedsættelse
Alle pådrager sig en eller flere funktionsnedsættelser i livsforløbet.
Overordnede
brugergrupper og deres minimum behov
Det følgende indeholder flere lister med de overordnede brugergruppers behov til det bebyggede og anlagte miljø. Listerne kan være længere end beskrevet her eller hvert punkt indeholde flere dele end de her beskrevne. Her må du gerne selv supplere med flere behov.
Kørestols- og rollator brugere, dårligt gående og barnevogne:
Særligt på gangbaner og hen til funktioner (aktiviteter)
- Jævn og fast belægning
- Niveaufri gangbaner (maks. 2,5 cm)
- Ingen nedfalden frugt mv. på gangstier
- Brede stier og manøvrearealer
- Kun meget lave hældninger (5 cm pr løbende meter)
- Ingen trapper
- Siddemuligheder
- Plads til hjælper
- Parkeringspladser nær aktivitet
Blinde og synsnedsættelser
Særligt på skiltning og gangbaner
- Enkelt og logisk miljø
- Tydelig og enkel skiltning
- Forskellige kommunikationsformer (lyd, web, taktilt, punktskrift)
- God belysning, der ikke blænder
- Kontrastfarver og aktivt farvebrug
- Forskellighed i materialer
- Ledelinier og opmærksomhedsfelter
- Trinmarkering
- Håndlister ved trapper og ramper mv.
Hørehæmmede og døve
Særligt i trafikale områder
- Godt overblik i visuel orientering
- God belysning (mundaflæsning)
- Lyd- og visuelle signaler ved fare
- Adskillelse af trafikanter
- Tydelig skiltning
- Teleslyngeanlæg og mobiltelefon assistance
Vidste du i øvrigt, at medfødt total døvhed og dermed tegnsprog er ved at forsvinde i Danmark. Det er den, fordi man i Danmark indopererer hørerimplantater allerede når barnet er 6 måneder og ved voksne med erhvervet høreskade.
I mange almindelige dagligdags funktioner har brugerne samme behov for ramper, automatiske døråbnere, tydelige skiltning osv. som de kendte handicapgrupper har. Eksempelvis har kørestole, barnevogne og sækkevogne behov for den samme rampe.
Svagtseende, kognitivt udfordrede, børn og mennesker med læsefelt i brillen har alle god nytte af ledelinier, trinmarkeringer og god belysning, der oprindeligt blev anlagt for blinde.
Gravide kvinder, overvægtige eller ældre mennesker, mennesker med problemer i bevægelsesapparatet har samme behov for en siddeplads med ryg- og armlæn som de mennesker, der har en varig funktionsnedsættelse i ryg og ben.
Husk opmærksomhed på, at behovene fra den ene brugergruppe ikke må kollidere med behovene fra en anden brugergruppe.
At finde et passende niveau af universel design i projekterne vil altid være et spørgsmål om, hvilke kompromiser, der er de bedste at vælge – for der skal indgås kompromiser.
En kørestolebruger har behov for et niveau frit samfund, men blinde/svagtseende har behov for små niveauforskelle til at markere eventuelle farer.
Kerneopgaven indeholder mindre opgaver
I arbejdet med at sikre tilgængelig og anvendelighed i projektet, er der i processen behov for at løse flere opgaver. Nedenstående er eksempler på nogle af disse opgaver. Der bør udarbejdes en beskrivelse og præcisering af følgende emner:
- Brugerkendskab
- Brugerbehov i projektet
- Projektrammen for muligheder og begrænsninger
- (Arkitekturpsykologi, hvis der arbejdes med det i projektet)
- Universel Design: hvad, hvordan og hvor
- Projektets vision og værdier og hvordan de imødekommes i byggeri og indretning
- Menneskesynet og hvordan det spejler sig i arkitektur, udearealer og indretning
- Lovgivning: hvilken og hvor og hvordan den imødekommes
For at fastholde det valgte tilgængeligheds- og Universelt design niveau udarbejdes en eller flere af følgende understøttende redskaber:
- Tilgængelighedsstrategi
- Belysningsplan
- Indretnings- og møbleringplan
- Wayfindingsplan og skiltestrategi
- Akustisk profil
- Farveprofil
- Beskrevne brugergruppe behov i arkitektur, indretning og udearealer
Flere understøttende redskaber kan findes på online sites. F.eks. Idrætsrum for alle.dk og Rumsans.dk
En kørestolsvenlig bolig
For at tydeliggøre noget af den ovnnævnte teori og måske endda skabe forståelse for, hvorfor det er vigtigt, har jeg fundet en kort film på Youtube som viser, hvordan en kørestolsvenlig bolig kan indrettes.
Du kan se filmen ved klik på billedet nedenfor.
Der er meget mere at hente på internettet, så hvorfor ikke sætte lidt af din tid af til noget online research, så du ikke selv behøver at "opfinde den dybe tallerken", når du skal rådgive om brugerbehovene og Universelt design og tilgængelighed.
Mere viden on-line
SBI https://sbi.dk/ Forskningsprojekter, rapporter anvisninger og vejledninger til bygningsreglementet bl.a. om Bygningsreglementet, dement ramte brugeres behov i arkitektur og indretning, brugerbegrebet i BR, plejehjemsbyggrei, boligbyggeri og uddannelsesinstitutioner.
BUILD https://www.build.aau.dk/ Danmarks største institut inden for byggeri, anlæg og det byggede miljø.
Rumsans https://www.rumsans.dk/ Rumsans præsenterer inspiration og viden om universelt design, så du kan skabe arkitektur for alle. Rumsans er en videnportal om universelt design med visionen om at inspirere til arbejdet med og sprede viden om universelt design. Vi gør det ved at præsentere gode eksempler på detaljer, processer, løsninger eller hele byggerier, der på en god måde har gjort eksempelvis et hjem, en kulturinstitution eller en skole til et sted, hvor alle kan deltage på en ligeværdig måde.
Dansk Blinde Samfund https://blind.dk/ Informationer om svagtseende og blinde. Og TIBS som er en tilgængeligheds vejledning om adgang til omgivelserne for blinde og stærkt svagsynede.
Vejdirektoratet - Vejregler http://vejregler.lovportaler.dk/showdoc.aspx?t=%2fV1%2fNavigation%2fTillidsmandssystemer%2fVejregler%2fAnlaegsplanlaegning%2ffaelles+for+by+og+land%2ftilgaengelighedsrevision%2f&docId=vd-anlaeg-faerdselsarealer-2013-full Vejledningen om tilgængelighed på veje og gader.
God adgang https://godadgang.dk/ De 7 officielle handicapgrupper og mærkeordning for tilgængelige bygninger og udearealer.
Idrætsrum for alle https://www.irfa.dk/ Idrætsrum for alle er en inspirationsguide og et konkret værktøj til bygherrer, arkitekter og andre, der skal planlægge, bygge eller renovere idrætsanlæg.
Molio - Rumbehov https://v2.byggedata.dk/index.jsp?c=tema_56 Til brug ved projektering og indretning vil det ofte være en hjælp at kende målene på de ting, vi til dagligt omgiver os med.
Videnscenter Bolius https://www.bolius.dk/saadan-indretter-du-koekkenet-praktisk-19510 Bolius handler om bolig og bygger. Her er flere gode vejledninger bl.a. "Sådan indretter du køkkenet".
....... og der findes mange flere.
Rådgivnings eksempel
Her kan du kort læse om, hvad dette eksempels projektrådgivningen bestod af og hvilken betydning rådgivningen fik i et par eksempler på projektrådgivning.
Tilgængelighedsrådgivning i plejehjemsbyggeri
Rådgivningen bestod af konkrete løsnings forslag til hvordan arkitekturen kunne justeres, så den imødekom lovgivning og brugerbehov. Analyse og vidensdeling om de relevante brugerbehov og processen med at fastsætte projektets tilgængelighedskvalitetsniveau samt tilgængelighedsaudit af tegningsmaterialet. Derudover blev der i samarbejde med tilgængelighedsrådgiveren, arkitekterne og bygherrerådgiver udarbejdet en projektspecifik tilgængelighedsstrategi.
Eksempler på projektændringer som tilgængelighedsrådgivningen medførte:
- Indretning af forskellige type handicaptoiletter og badeværelser
- Brugervenlige og anvendelige dørgreb og dørtype
- Brugervenlige og anvendelige materialevalg f.eks. armaturer og skabsgreb
- Aktivt farvebrug med forankring i farvepsykologien
- Rumændringer så der blev tilstrækkelig manøvreplads i alle rum
- Indarbejdet mulighed for afskærmning i fællesrum
- Opsætning af brugervenlige håndlister ved trapper og på lange gangarealer
- Trinmarkeringer inden- og udendørs trapper
- Ændringer i indendørs belægning, så de blev mere brugervenlige
- Markering af glasflader for svagtseende og kognitivt udfordrede
- Bedre belysning
- Skiltning (placering og design) via wayfinding
- Anvendelige og tilgængelige gangbaner fra offentlig fortov til indgang inkl. ledelinier og niveaufri.
- Sikre tilstrækkelige gangbredder
- Brugervenlig indretning af udearealer uden allergi fremkaldende beplantning
- Bedre niveau fri, plan og jævn udendørs belægning
- Tilføjelse af ledelinier og opmærksomhedsfelter
- Taktil adskillelse af trafikanter
Tilgængelighedsrådgivning i botilbud
Rådgivningen bestod af konkrete løsninger i arkitekturen, analyse og vidensdeling om brugerbehov og processen med at fastsætte projektets tilgængelighedskvalitetsniveau samt tilgængelighedsaudit af tegningsmaterialet. Derudover blev der i samarbejde med tilgængelighedsrådgiveren, arkitekterne og bygherrerådgiver udarbejdet en projektspecifik tilgængelighedsstrategi. Og tilgængelighedsrådgiveren gennemførte flere tilgængelighedsaudits.
Eksempler på de projektændringer som tilgængelighedsrådgivningen medførte:
- Afklaring og præcisering af målgruppen og deres særlige behov
- Definering og placering af begreberne hjemlighed og institution
- Brugervenligt farve- og materialevalg samt placering af disse i byggeriet
- Indendørs belysning
- Skiltning design og placering
- Brugervenlig gulvbelægning
- Runde træ håndlister i trapperum
- Trinmarkeringer inde og ude
- Elevatorernes størrelse og krav fra DS/EN
- Design, indretning og materialer på fælles gangarealer f.eks. materialevalg på gulve, vægge, loft og døre, farver på gulv, vægge, dørkarme, loft osv., siddemuligheder, belysning, lysindfald, skiltning
- Skabte opmærksomhed på Arbejdsmiljøloven i forhold til personale og frivillige
- Valg og differencering af tilgængeligheds-kvalitetsniveau A, B og C i alle bygningens rum samt en beskrivelse af, hvordan de aktuelle valg imødekommes via f.eks. rum størrelse, materialevalg på gulve, vægge, loft og døre, farver på gulv, vægge, dørkarme, loft, siddemuligheder, belysning, lysindfald, skiltning, serveringsdiske egnet for kørestolsbrugere osv.
- Materialer på udearealer
- Allergivenlig beplantning
- Indretning af udearealer inkl. belægning på handicapparkeringspladserne og på gangarealerne.
- Ledelinie og opmærksomhedsfelter i en enkelt og logis net
- Bedre og tilstrækkelig belysning
Skab en brugervenlig bolig
OPGAVEN
Du skal ændre en eksisterende bolig, så den kommer til at være anvendelig til følgende beboer:
Personen er netop udskrevet fra sygehuset til eget hjem. Personen har nu en af følgende funktionsnedsættelse:
- Er 100% kørestolsbruger
- Er rollatorbruger
- Har svær leddegigt i hele kroppen og et stift ben
Personen er i en af følgende aldersgrupper:
- 30-50 år
- 60-80 år
Ud fra ovenstående vælges den person, du vil skabe en anvendelig og tilgængelig bolig til.
Vælg en af de herunder forslåede boliger.
Analyser dig frem til, hvilke boligændringer, der er nødvendige at foretage, for at boligen bliver tilgængelig og anvendelig for brugeren.
Find ud af, hvad der allerede fungerer i boligen for brugeren og begrund, hvorfor det fungerer for brugeren.
Vælg en bolig
Lidt hjælp til opgaven
Udearealerne
Rekreative arealer og brugerbehov
Brugerbehov
på rekreative arealer
Bygningsnære udearealer er omfattet af Bygningsreglementet og dennes vejledninger og anvisningssamlingen.
Byarealer er omfattet af Vejregelsamlingen. Herunder vejledningen Færdselsarealer for alle.
Men i naturområder er der ikke mange regler om tilgængelighed. Der er dog nogle huskepunkter.
Huskeliste eksempel:
- Niveaufri adgang til alle funktioner
- Allergi vnlig beplantning
- Ledelinier - naturlige eller anlagte
- Visuelle og akustiske elementer som støttepunkter
- Jævn og plan belægning
- Ramper ved niveauspring
- Siddemuligheder
- Aktivitetsmuligheder for alle (børn, voksne, gamle osv.)
- God belysning
- Tydelig og brugervenlig skiltning (forskellige muligheder)
- Brede stier min. 80 cm men 2m=3gående
- Håndlister og hjulværn på brier mv.
- Markering af trin
- Brugervenlige funktioner (affaldsspande, bord/bænke osv.)
- Toilet der kan bruges af alle
- Parkering
- Forskellig betjeningshøjde ved iskioske mv.
- (og husk de tidligere nævnte lister over de brugerbehovene i de 7 handicapgrupper for yderligere)
Allergi og beplantning
Når der skal designes boliger, arbejdspladser, institutioner eller rekreative arealer er det vigtigt, at huske på, at en af Danmarks største handicapgrupper er de astma og allergi ramte.
Dansk Allergi Forbund skønner, at der er mere end 1,2 millioner voksne og børn i Danmark, der har allergi/astma/høfeber, og over de kommende ti år vil endnu en million støde til.
På udearealerne betyder det, at der skal være særlig opmærksomhed på hvilken type beplantning, der placeres i nærheden af disse områder.
Iflg. Astma og allergi forbundet er der seks grupper af kendte allergifremkaldende pollen.
Det mest almindelige er, at man udvikler allergi over for en eller flere pollen fra disse grupper før andre typer af pollen.
De seks grupper hvis pollen er allergifremkaldende er:
- Græspollen herunder kornsorterne
- Pollen fra birk og nære slægtninge som fx el, hassel og eg
- Pollen fra kurvblomstfamilien, det er bynke og bynke-ambrosie
- Pollen fra oliven og taks
- Pollen fra Parietaria, fx arten almindelig springknap
- Pollen fra cypresfamilien og nære slægtninge fx japansk ceder og ene.
Der er flest pollenallergikere overfor følgende træer:
- El
- Hassel
- Elm
- Birk
- Bynke
- Gran
- Fyr
- Eg og bøg
- Pil og poppel
- Platan
OBS!! Parfumeallergikere kan blive udfordret af blomstredufte.
Du kan læse mere om allergi venlig beplantning Her.
Budolfi Plads
Besøg gerne Budolfi Plads (fysisk eller via Google maps/earth) og gennemfør en analyse af området, se om du kan finde de nedenstående elementer og beskriv, hvorfor de virker, for hvem de virker og hvad der eventuelt er mangelfuldt ved dem.
Budolfi Plads er et by areal, der både imødekommer dele af Universelt design principperne, Tilgængelighed og Social bæredygtighed jævnfør de tidligere nævnte principper og regler i de tre designretninger.
I arbejdet med tilgængelighed, universel design og socialbæredygtighed er der særligt fokus på de forskellige adgangsveje, inventar, belysning, beplantning og pladsens overskuelighed og forskellige opholdsrum.
Pladsens forskellige valg af adgangsveje og opholdsrum imødekommer menneskets mangfoldighed og behovet for forskellige løsninger til forskellige brugere.
Der er forskellige typer trapper med markering, nogle har håndlister. Der er forskellige typer ramper med forskellig belægning og hældning og der er en løfteplatform i tårn for kørestolsbrugere. Derudover er der en bred og stejl bilrampe.
Trafikalt er område på de bløde trafikanters præmisser, med kun meget begrænset biltrafik.
Der er designet med shared space fra facade til facade, uden kantstensopspring. Men blinde/svagtseende og kognitivt udfordres med shared space. Det er forsøgt imødekommet ved at henvise blilnde/svagtseende til ledelinjer op langs facader bag udstyr for at hjælpe dem til at bruge eller komme igennem området.
Ledelinjenettet er anlagt på tværs af Budolfi Plads-gaden til funktioner på Budolfi Plads og udført i kontrastfarvet betonfliser med 3 ribber. og opmærksomhedsfelter i størrelse 90x90 cm.
Langs Algade mod Budolfi plads er der på en kortere strækning ledelinie via kant i cortenstål. På mindre områder i Algade umiddelbart øst for Vesterbro med 10 cm metalsøm som ledelinje pga. belægning.
Der er 3 kommunale handicapparkeringspladser omkring pladsen og flere private parkeringspladser i p-hus under pladsen.
Byens butikker og caféer
I flere af byens butikker, stormagasiner og caféer kan du finde tilgængeligheds elementer. Men måske er du normalt ikke opmærksom på dem. Prøv at gå på jagt efter dem.
Du vil kunne finde brugervenlig belægning, belysning, siddemuligheder, niveaufri adgang til bygningerne løst på forskellige måder. I Magasin, kan du finde en rampe fra gågaden og ind i bygningen (den er godt skjult men hold til højre, så finder du den), elevatorer, store kørestols- og medhjælper venlige prøverum og gode handicaptoiletter.
I byens gamle stormagasin, Salling, kan du finde en bred rampe, der leder kunderne niveau frit ind i bygningen, handicaptoiletter og elevator.
Hos caféen "Behag din smag", overfor for Føtex, kan du finde en trappe, der med et enkelt tryk kan laves om til en løfteplatform og et brugervenligt toiletrum.
I flere af byens gader kan du finde handicapparkeringspladser til både små og store invalide biler.
Ved de store kryds kan du ved forgængerfelterne finde lydfyr. Lydfyr afgiver lyd, der angiver, hvornår man må gå eller skal vente. De kan også anvise gå retning.
På havnefronten kan du finde mange forskellige tilgængelighedselementer; bænke, stier, belægning, ledelinier og opmærksomhedsfelter, belysning, ramper og siddemuligheder.
På byens Nytorv og Østeraa kan du se nogle af de tilgængelighedselementer, der indgår i bydesignet som skal strække sig fra Banegårdspladsen og ned til Nordkraft, til havnefronten og igennem gågaderne.
Her er det særligt ledelinierne i fortovene, opmærksomhedsfelterne ved Plusbussens stoppesteder, belægningen og fortovs bredden, der er relevante.
Når du er på tilgængelighedsjagt i byen er det nemt at blive opmærksom på alle de steder, hvor der mangler tilgængelighed eller hvor tilgængeligheden ikke er anvendelig, fordi designet er uhensigtsmæssigt. Men prøv at fokusere på alle de detaljer, der er succesfulde tilgængeligheds elementer og lad dig inspirere af dem til dit fremtidige arbejde.
Fokuser på det der virker, og skab mere af det.
Vil du vide mere
BUILD: bog: Byg bro. En antologi om at bygge bro mellem byggeriets parter
SBI rapporten: SBI:2014:16 Tilgængelighed - et casestudie af Nordkraft
Fra Statens Byggeforsknings Institut (SBI) nu BUILD:
- Analyse af bygherrens tilgang til tilgængelighed og universelt design i byggeriet.
- Clients´Approach to Universal Design – a Slow Change
- Inkluderende arkitektur.
- Skolens rum - begreber og fysisk materialitet: Om samspillet mellem pædagogik og arkitektur.
- Tilgængeligt byggeri generelt.
- Towards Universal Design Hotels in Denmark
- Plejeboliger for personer med demens.
Bogen "Sansernes psykologi" af Ph.d., forsker og underviser Thalma Lobel. Bogen er overkommenlig, letlæselig, underholdende og fyldt med evidensbaseret viden. ISBN nummeret er: 978-87-7158-108-9.
Bogen ”Mentale Rum – arkitektur, psykiatri, samfund” undersøger hvordan ny arkitektur kan hjælpe psykiatriske patienter. https://viden.sl.dk/artikler/voksne/psykiatri/mentale-rum/
Forslag til videre uddannelse
BUILD: Master i Inkluderende Arkitektur (tidligere Master i Universelt Design og Tilgængelighed)
BUILD: Tilgængelighedsauditør uddannelsen: Kvalitetssikring af universelt design i praksis.
Procesleder uddannelsen
Indretnings arkitekt
Bygningskonstruktør
Arkitekt
Psykolog
Sociolog
Certificeret DGNB rådgiver
.. og der er sikkert flere ......
Credits:
Oprettet vha. billeder fra Pixabay og Kit Bos